Skjoldungen på sommertogt 2023
Skjoldungen er bygget i 2010 og er bådebyggernes andet forsøg på en fortolkning af det originale vikingeskib Skuldelev 6 - en fiskerbåd fra Vestnorge, dateret til ca. 1030.
Skuldelev 6 er bygget ved Sognefjorden, på samme tid og sted som fragtskibet Skuldelev 1. Den er oprindeligt brugt til fiskeri og fangst indenskærs i de dybe, norske fjorde, men er sidenhen blevet forhøjet og brugt til transport langs Norgeskysten og i Skandinavien.
Logbogsnotater fra Skjoldungen
Her på siden kan du følge skibets rejse og læse opdateringer fra besætningsmeldemmerne.
Torsdag den 6/7
Skjoldungens sommertogt havde i dag en overliggerdag i Rørvig, og havde besøg af elever fra Rørvig Sejlklubs sommersejlskole, som fik et foredrag om Skuldelev skibene og en “rundvisning” på Skjoldungen.
Onsdag den 5/6
I dag undgik vi ikke alle byger. Op 6.30, og fin sejlads fra skuldelev til Lynæs, og vi sejlede videre til rørvig. Dejlig frisk tur med vand fra oven. Var der kl 13.00, og fik luksus mad i restauranten.
Tirsdag den 4/7
Togtets første dag stod på god sejlads i frisk vind - vi undgik alle byger og kom til Skuldelev havn hvor vi nu tilbringer natten.
Mandag den 3/7
6-erlauget havde planlagt at sejle på sommertogt med Skjoldungen fra Museumshavnen mandag morgen d. 3. juli, men på grund af vejrforholdene er afsejlingen udskudt til tirsdag morgen den 4. juli
Vikingeskibsmuseets bådelaug - Bliv del af et spændende, maritimt fællesskab!
Vikingeskibsmuseet har en stor samling af både. Nogle af bådene vedligeholdes og sejles af medlemmer af museets frivillige bådelaug. Der tale om unikke både, som hver har deres særlige historie og egenskaber.
På disse sider kan du læse om hver enkelt båd, dens historie, egenskaber og baggrund. Og du kan læse en præsentation af hvert enkelt bådelaug.
Skjoldungens tidligere togter
Skjoldungen har tidligere haft flere størrer togter. I 2019 foretog Skjoldungen og den frivillige besætning en formidlings- og forksningssejladsen fra Sognefjorden til Roskilde og i 2016 gik turen hele vejen til Grønland!
» Læs om togtet fra Sognefjorden til Roskilde her