Forskningen

Skandinavernes ankomst og tilstedeværelse i Grønland i vikingetiden er velkendt fra sagaer og arkæologiske udgravninger, men der mangler stadig viden om nordboernes sejlruter imellem bosættelserne i sydvestgrønland.

Skjoldungens Grønlandstogt er også en forsøgsrejse, og besætningen vil undervejs forsøge at indsamle og nedskrive observationer om de sejladsmæssige forhold, udfordringer og rejsevilkår for senere at perspektivere disse til nordboernes maritime liv.

Hvor det er muligt, skal besætningen føre log over:

  • Sejltider og distancer for sejl og årer, i forhold til vind, tidevand, is m.m.
  • Anløbs- og navigationsforhold i naturhavne, ved gårde og kirker samt båd- og pakhuse tolket som knudepunkter i Grønlandshandlen
  • Rejsevilkår for den moderne besætning

"Selvom nordboerne i Grønland i bund og grund var bønder, havde de rødder i den nordiske maritime tradition, og var helt afhængige af søtransport både indenfor og udenfor de grønlandske bygder: Til transport og rejser mellem gårde og bygder, til fangstrejser på yderkysten, Nord- og Østgrønland, til handelsrejser til Island, Norge og opdagelsesrejser til Amerika. Søfart var altså helt essentielt for nordbosamfundets sammenhængskraft, men er dog aldrig tidligere blevet specifikt undersøgt fra et praktisk maritimt perspektiv. Derfor kan Skjoldungens ekspedition til Grønland også være med til at åbne nogle nye perspektiver på nordboernes liv og udfordringer: Hvor lang tid tog det f.eks. ar rejse mellem gårde og bygder? Var nogle steder måske placeret specifikt med henblik på skibsfart? Hvor svært, og eventuelt farefuldt, var det at navigere iblandt isfjelde?
Selvom Skjoldungens ekspedition måske ikke kan give os nogle endegyldige svar, kan den således måske være med til at vi stiller de rigtige spørgsmål."
Museumsinspektør Christian Koch Madsen, Grønlands National, 2016

"Med Skjoldungens togt til Grønland udforskes maritime aspekter ved nordboernes livsform. Aspekter, der kun er undersøgt i begrænset omfang og aldrig før fra søsiden  om bord på en rekonstruktion af en klinkbygget båd fra den sene del af vikingetiden.

Besætningen om bord på Skjoldungen vil undervejs føre log over deres rejse. Af særlig interesse er påvirkningen fra tidevand, kastevinde og is. Derudover udforskes navigationsrelaterede aspekter såsom anvendelse af natur- og menneskeskabte sømærker samt anløbs- og landsætningsmuligheder på allerede kendte arkæologiske lokaliteter på land.

Besætningen vil reflektere over de udfordringer, nordboerne kan have mødt under deres sørejser for næsten 1000 år siden. På denne måde kan vi stille nye spørgsmål til de arkæologiske og skriftlige kilder omhandlende nordboernes mobilitet, netværk og samfundsorganisation. Endeligt kan forsøgsrejsen være med til at udpege egnede steder for marinarkæologiske undersøgelser. Steder, hvor skibsvrag, tabte handelsvarer og mistede ankre kan tænkes at gemme sig på havets bund."
Museumsinspektør Morten Ravn, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, 2016