Ukendte skibsvrag fra Svælget i Øresund
I løbet af 4 måneder i foråret og sommeren 2023 skal Vikingeskibsmuseet gennemføre en kompleks, arkæologisk bedrift. Museets marinarkæologer skal udgrave og bjærge to skibsvrag fra sejløbet ’Svælget’ i Øresund.
Mandag den 20. marts ankom så den første af mange containere med vragtømmer fra undervandsudgravningerne ud for Amagers kyst til Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
De næste mange uger vil processen gentage sig, indtil alle rester af de to skibe er dokumenteret og alle dele af skibene, deres last, besætning og udstyr er nænsomt hævet og bragt i land.
De to skibsvrag blev fundet af Vikingeskibsmuseet marinarkæologer, i forbindelse med forundersøgelser af havbunden inden omlægning og uddybning af sejlrenden Svælget ud for Amagers kyst.
Følg med i arkæologernes arbejde med at udgrave og hæve de to skibsvrag, Svælget 1 og Svælget 2
De kommende 4 måneder vil arkæologerne sende film og fotos hjem fra udgravningerne, og vi vil dele nyheder og blogs om de to skibsvrag.
» Marinarkæologerne sende løbende spændende historier hjem fra udgravningerne. Tryk her, for at se fotos og læse nyheder og blogs
Du kan følge med i udgravningerne her på hjemmesiden
» Tryk her, for at læse mere om skibsfundet i Øresund
Skibsvrag er de synlige spor af katastrofen
Skibene er opkaldt efter den sejlrende ’Svælget’ de er fundet i og de indledende undersøgelser af skibsvragene blev foretaget i 2022. Derfor ved arkæologerne allerede på nuværende tidspunkt at det ene vrag stammer fra omkring år 1800 e.kr, mens det andet er ældre og kan dateres til 1300-tallet.
Udgravningen af vragene vil bidrage til vores viden og fortidens skibe og søfart, og vil give en bedre forståelse af Københavns historie som havneby.
- ”Skibsforlis er en dramatisk begivenhed. Skibsvraget er det synlige spor af katastrofen, og det bevarer øjeblikket, som i en tidskapsel. Når vi kan plukke meget specifikke og menneskelige begivenheder ud fra historien, så er det med til at føre vores moderne virkelighed og historien meget tættere på hinanden”, siger Morten Johansen, der er museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet og teamleder for museets marinarkæologiske team.
Starter med det yngste af de to skibe
Det første skib, der skal udgraves, skilles ad og løftes op, er det yngste af de to nyfundne skibe.
- ”Det er desværre ikke sådan, at hele skibet står ret op og ned på bunden, som man måske forstiller sig det”, siger Morten Johansen.
- ”De dramatiske begivenheder, der formodentlig førte til skibets forlis og ikke mindst de 200 år under vandet, har ødelagt og nedbrudt skibet, så det vi har tilbage er bunden og lidt af den ene skibsside. Der står nogle spanter op fra havbunden, og det er nok til at vi kan fastslå skibets længde og bredde og få et ret godt billede af, hvordan skibet har set ud, men overbygningen findes ikke længere", fortæller Morten Johansen.
Skibene skal hæves fra havbunden
Det sker yderst sjældent, at skibsvrag totaludgraves med dykkere og hæves fra havbunden. Faktisk sker det kun en eller to gange hvert tyvende år, og det er aldrig før sket i dansk farvand, at der er gennemført to dykkerudgravninger og skibshævninger lige efter hinanden.
Marinarkæologiske udgravninger er både komplekse, langsommelige og besværlige. Det er uhyre vigtigt at alt skibstømreret er dokumenteret og nummereret inden skibsdelene bjærges.
Derfor tager arkæologerne tusindvis af billeder til 3D-modeller af hele vragområdet for at kortlægge alle skibsdelenes indbyrdes sammenhæng. Derefter skal hvert eneste stykke tømmer skilles fra de andre og tages op enkeltvis.
Sank med lasten fuld af mursten til
Indtil marinarkæologerne lavede forundersøgelser var de to skibsvrag helt ukendte og derfor også fuldstændig urørte. Arkæologerne ved endnu ikke ved ret meget om skibene, og hvorfor de er endt på havets bund. De næste 4 måneders udgravninger vil afsløre meget mere om de to skibe. Der er dog allerede nu flere ting, som arkæologerne har bidt mærke i.
- ”Det skib, vi er startet udgravningen af, er det yngste af de to skibe, vi har fundet. Der er tale om et middelstort fragtskib, og vi kan se, at det har sejlet med mursten. Noget af lasten ligger nemlig stadig inde i skibet, og faktisk kan vi se, at de nederste mursten stadig ligger pænt stablet”, fortæller Morten Johansen.
Resten af skibets last af mursten må være væltet ud af skibet under forliset, og mursten ligger nu spredt rundt uden for selve vraget.
Arkæologerne har desværre endnu ikke fået fragtskibet dateret med sikkerhed, men ved at se på skibets byggetekniske træk mener arkæologerne, at skibet er fra omkring 1800 og dermed over 200 år gammelt.
- "Skibet er dermed ældre end størstedelen af de skibsvrag, vi kender til i danske farvande. Så vi forventer, at skibsvraget vil kunne belyse en del af skibsbyggeriet, som man ikke kender så meget til. også selv om det måske ikke forekommer så gammelt endda," fortæller marinarkæolog Otto Uldum, der er ombord på dykkerskibet og leder udgravningerne på skibsvraget.
Et dyk 700 år tilbage i tiden
I begyndelsen af maj forventer arkæologerne at være færdige med udgravningen og hævningen af Svælget 1. Lige derefter begynder så udgravningerne af Svælget 2.
Fra første øjekast har arkæologerne vidst, at Svælget 2 er det ældste af de to skibsvrag. Ved forundersøgelserne blev der taget prøver af skibstømmeret, og skibets alder kan derfor fastslås meget præcist ved hjælp af åreringsdatering. Prøverne har vist, at træet til skibet er fældet omkring 1329, og det passer meget godt med det billede, marinarkæologerne har af de bevarede skibsdele:
- "Selv om vi kun har været kortvarigt nede ved dette skib, kan vi allerede nu se, at der er tale om en decideret sjældenhed - og en lækkerbisken", siger Otto Uldum. "Det er et velbevaret middelaldervrag, og der er en del træk ved skibet, der tyder på, at der er tale om middelalderens berømmede skibstype 'en kogge'," fortæller han.
'Koggen' er en særlig skibstype, der var meget udbredt i Østersøen i middelalderen. Vi kender kun til en lille håndfuld kogger fra den danske havbund, og der er over 20 år siden, at der sidst blev udgravet en kogge i Danmark.
Indtil videre har arkæologerne kun været kortvarigt nede ved middelalderskibet, der ligger begravet under sand. Alligevel fandt de på deres korte dyk flere personlige genstande fra mandskabet. En kam, en del af en vægt og et stykke af en metalgryde. Fundene peger i retning af, at udgravningen af dette skib bliver noget helt særligt.
- "Det, at vi allerede nu ved, at der er fund i vraget, gør, at vi venter vi os rigtig meget af den udgravning", afslutter Otto Uldum.
Fakta om udgravningerne i Øresund:
• Vikingeskibsmuseets marinarkæologer udgraver de to skibsvrag på ca. 4 måneder i forår/sommer 2023
• Skibene skal hæves. Det gør arkæologerne ved at skille skibsdelene nede på bunden og derefter bjærger de skibene del for del
• Skibsdelene transporteres til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor de efter sommer skal undersøges, dokumenteres og scannes
• Museets gæster vil kunne følge arbejdet med skibsdelene på museumsøen efter sommer
Baggrund for udgravningerne i Øresund
• Skibsvragene blev fundet af Vikingeskibsmuseets marinarkæologer ved forundersøgelserne af havbunden inden en kommende omlægning og uddybning af sejlrenden 'Svælget' ud for Amagers kyst.
• Udgravningerne sker på for anledning af, at By og Havn fortager anlægsarbejder i Københavns Havn i forud for etableringen af den kunstige ø Lynetteholm og andre aflede anlægsarbejder i området.
• Vikingeskibsmuseet har ansvaret for arkæologien på havbunden øst for Storebælt, og har dermed ansvaret for, at der ikke går kulturskatte tabt i forbindelse med anlægsarbejder til søs.
• Vikingeskibsmuseet og By og Havn samarbejder om de praktiske løsninger omkring undersøgelserne - herunder havbundsanalyser og fartøjer.
• Arbejdet udføres i henhold til Anlægsloven efter de regler, der er udstukket i Museumsloven.
