Björkebåden, år 450

Den udspændte båd, Björkebåden, bygges af bådebyggerne Hanus Jensen og Rasmus Budde Jensen. Björkebåden er fundet nord for Stockholm. Den er dateret til år 400.
Bunden (stammen) er af lind og den påsatte fyrretræsplanke er klinket på med jernnagler. Spanterne er i gran.
Ovenfor ses en 1:10 model før og efter udspændning.

Lindestammen er en småbladet lind fundet i Vindeholme skov på Lolland.

Lindebarken bliver forsigtigt taget af og lagt i havnen. Efter et stykke tid i vand vil lindens bast kunne tages fra. Når det er tørt, kan vi lave lindebasttov.

Hanus og Rasmus besluttede at lave endnu en model, denne gang i 1:5. Ovenfor ses modellen under og efter udspænding. 

Hanus skærer stævnpartiernes udvendige form til med motorsaven, det går hurtigere, og gør ingen forskel på den færdige båd.

Udhulningen er igang, dette arbejde sker udelukkende med økser.
Bådens sider buer opad henover midte. Det er de partier der skal spændes ud, så båden bliver bredere end stammen oprindeligt var.

Det tog et par uger at huggebådens endelige form. På billedet  et ovenfor ses hugspor i styrbord side. I bagbord side ses stikspor efter huljern. På billede to ses klamperne, hvorpå spanterne ligger- bådens første facon ses også tydeligt.

Der er lavet en udstilling der bliver vist ved siden af byggeriet, på Vikingskibsmuseets bådeværft. Den fortæller bl.a. om det arkæologiske fund, rekonstruktionen og udspændningsteknikken.

Det spændene øjeblik. Båden bliver varmet op. Der bliver slået vand på, hvis der går ild i den. Ideen med stenene er, at de skal presse bunden ned, stævnene op og siderne ud.

Af forskellige årsager flækkede bådens sider, så udspændningen blev afbrudt! Tja, hvad gjorde vi galt?
Måske var båden ikke varm nok, måske var siderne ikke tyndet nok, måske skulle den ikke presses hårdt med sten under opvarmningen! Men, man lærer af sine fejl.

På den originale båd havde de åbentbart også problemer.

Hanus og Rasmus reparerer revnerne på samme måde, som det kan ses på originalbåden. Tynde stykker lindetræ bliver lagt i en forhulning, oven på revnen, og klinket på.

Det er tid til at prøve igen. Der skal masser af varme og vand til, før båden kan spændes ud. Denne gang bliver båden spændt ud med tværpinde alene - uden brug af vold.

Hele processen tog kun 40 minutter.

Her ses den færdige form af bådens udspændte del. Der skal endnu en planke på, men først skal stævnene forlænges. Agterstævnen ved at blive passet til. Stævnstykket skal udhules og klinkes på. Derefter skal plankerne lægges udenpå og klinkes fast. 

Stævnene var ikke så svære at lave, som vi havde frygtet, men de er stadigvæk lige interessante. De er sat sammen af to stykker fyrretæ. Først en inderstævn der er hulet ud, så at der er plads til at klinke bordspidserne på.

Så en ydre stævn, der stabiliserer og styrker inderstævnen. Stævnene kan ses som et tilløb til den såkaldte trappestævn, der er velkendt i vikingetid.

Tidligere i sommer kløvede vi en fyrretræsstamme til bådens bordplanker. Det blev gjort på den rigtige måde med kiler og økser. For ikke at flække, har de færdighuggede planker ligget i vand lige siden. Men desværre viste plankerne sig at være for smalle til Björkebådens meget brede bordgang, så måtte finde et nyt træ i Tisvilde.

Vi skar de to nye planker ud med kædesav, for at spare tid og materiale. Der bliver dog rigeligt at hugge i, inden plankerne er færdige og sidder som bord på båden. De ligger nu i 40 mm tykke planker, men de skal kun være ca. 13 mm tykke når de er færdige.

Bundstokkene (spanterne) på Björkebåden er surret fast med enebærvidjer eller enebærrødder, til klamper der er hugget ud i planken. De ses her som små forhøjninger på planken.

De halvfærdigt huggede bord er sat på til den første tilpasning, og Björkebåden blev en helt anden båd at se på. Fra en bredde på ca. 70 cm og en dybde på ca. 17 cm, blev båden pludselig 120 cm bred og 47 cm dyb. Plankerne er store og tunge i forhold til den meget bløde bunddel, så de skal sættes på samtidigt i begge sider, hvis det skal undgås at båden bliver skæv.

Plankerne nittes på med jernnagler.Spanterne er lavet af granrødder og på hvert spant ligget en tofte. Spanterne er surret fast til klamper, der på forhånd blev udhugget i plankerne og i den udspændte båd. De surres fast med enebærvidjer.

Årekejpen er også surret på med vidjer.
I årekejpen sidder der en vidje af hassel, et humlebånd, den skal holde åren fast i kejpen. Kejpen blev ikke fundet, men er en rekopstruktion efter Nydambådens årekejper. Der er tre par årer i båden.