Gislingebåden er færdigbygget, og det er nu nemmere at forstå bådens formål og funktion, da den oprindeligt blev bygget for omkring 900 år siden. Gislingebåden er en lidt særlig størrelse – den er hverken fugl eller fisk; lidt for stor, velbygget og elegant til bare at være en arbejdsbåd og lidt for slidt, misligholdt og lille til at have været en stormands transportmiddel. Den kan have været både/og, men vi ved det ikke.
Båden fremstår som en relativt lille vikingebåd, med de karakteristiske overlappende planker og de fine trappestævne, som vi også kender fra vikingernes havgående handelsskibe og deres imponerende langskibe. Båden er bygget efter sammen principper, med samme værktøj og, hvad der er mere bemærkelsesværdigt, med samme kvalitetsbevidsthed for øje. Den er fremstillet af de bedste materialer; bygget i egetræ og samlet med omkring 300 håndsmedede klinksøm og -plader af oprenset jern. Gislingebåden har bare ikke haft meget at gøre med lange handelsrejser over Nordatlanten eller storstilede invasionsforsøg i England. Gislingebåden kan bedst sammenlignes med en oksekærre, en arbejdshest, en Ferguson 31, eller måske en Toyota Hilux. Den er brugt til slid og slæb, til fiskeri og transport fra det, der formodentligt har været en relativt velhavende gård i den lille landsby Gislinge på Lammefjordens bred.
Bådens egentlige ejer har muligvis slet ikke været den mand, som dagligt skulle sejle den og fiske fra den. Sjælland var omkring midten af 1100-tallet domineret af nogle få stormandsslægter, der besad størstedelen af landområderne. Hvideslægten, med hvilken den senere konge Valdemar 1. den Store havde tætte bånd, ejede således omkring 1500 gårde på Sjælland på Gislingebådens tid. Særligt på Vestsjælland var de stærkt repræsenterede. Dette ejerskabsforhold kan måske også forklare, hvordan en gård har haft råd til at fremskaffe en så velbygget og relativt stor båd som Gislingebåden.
Båden nemlig er ikke en helt gennemsnittelig brugsbåd. Endnu i tidlig middelalder er den mest almindelige fartøjstype til de indre danske farvande udspændte stammebåde på op til fem meter. Altså huggede og udhulede stammer, der spændes op med tværgående spanter og får monteret en planke på hver side for at forhøje siderne, forbedre sødygtigheden og give båden større lastevne. Udspændte stammebåde udgør 70 % af alle bådefund fra dette tidspunkt. Den slags både drives for årer. At få fremstillet en 7,7 meter lang klinkbygget båd, med tre sæt årer og et råsejl på omkring ti kvadratmeter er altså ikke alle forundt. Gislingebåden er så fint bygget med så mange detaljer og i en sådan kvalitet, at det leder tankerne over på professionelt, værftsbygget bestillingsarbejde.
Et produkt af Lammefjorden
Der er ikke meget i dag, der afslører hvorfra landsbyen Gislinge har sit navn. Men for hundredehalvtreds år siden lå Gislinge på sydsiden af Lammefjorden i det nordvestlige Sjælland. Allerede i den tidlige del af vikingetiden lå dér en bosættelse. Endelsen -inge indikerer, at bebyggelsen er blevet grundlagt i jernalderen. Den første del af bynavnet, har sandsynligvis sin oprindelse i det gamle ord ”gisel”, der betyder stav, i dette tilfælde som en geografisk betegnelse – altså en gren, en tange eller et odde ud i vandet. Lammefjorden strakte sig langt ind i landet. Odsherred, nord for fjorden, var kun forbundet med resten af Sjælland ved en tange, der blot var halvanden kilometer bred på det smalleste sted ved Vindekilde. I løbet af anden halvdel af 1800 tallet blev opdæmningen og tørlægningen af Lammefjorden påbegyndt. Dette skete for at skabe mere plads til landbruget efter tabet af en tredjedel af Danmarks landbrugsareal ved nederlaget i 1864.
Før tørlægningen var Lammefjorden en meget lavbundet fjord; det dybeste sted blot omkring syv til otte meter. Fjorden har i årtusinder udgjort et populært bosætningsområde, hvor fiskeri i det rolige farvand har udgjort en central del af befolkningens fødevaregrundlag. En båd som Gislingebåden har med sin lave dybgang på 25-30 cm været en perfekt båd til at navigere i så lave farvande. Båden kunne bære op til et ton eller ca. fire mand og ti får plus det løse. Med sin relativt store bæreevne har den kunne transportere anseelige mænger gods i de indre farvande og levere korn, uld, tørret fisk og kød, lindebasttov, pelsværk og andre af de produkter, som en storgård fremstillede for 900 år siden.
Ingen Dans på Roser
Gislingebådens samtid er voldsom og utryg. Båden er sandsynligvis bygget i 1130 i slutningen af en relativt fredelig periode i dansk middelalderhistorie under Kong Niels (1104 – 1134). Året efter myrdes Erik Ejegods søn Knud Lavard i Haraldsted og mordet indvarsler en periode på 25 år med borgerkrigslignende tilstande i Danmark. Langs kysterne udnyttede vendiske stammer fra Nordtyskland den svage kongemagt til at røve og udplyndre befolkningen. På Lolland bosatte venderne sig endog, hvilket kan spores i bynavnsendelserne -itze, eksempelvis i Kramnitze. De indre sjællandske fjorde, herunder Lammefjorden, har dog været relativt sikre bl.a. pga. den smalle indsejling mellem Hundested og Rørvig.
Den lave vanddybde har også gjort navigationen besværlig for større skibe uden lokalkendskab. Ikke desto mindre kan man se på bosættelsesmønstrene, at bosættelser fra denne tid oftest er blevet placeret i god afstand fra vandkanten. Gerne helt optil 1000 meter, hvilket også gælder for området omkring Lammefjorden. Venderne fortsætter med at være en trussel mod sikkerheden på de danske kyster, indtil Valdemar 1. den Store kommer sejrende ud af tronstridighederne med Svend 3. Grathe og Knud 5. i 1157. Valdemar viser sig hurtigt som en dygtig konge og samler riget. Allerede i 1159 samler han Ledingsflåden til togt mod venderne. Togterne fortsætter de følgende år og kulminerer med indtagelsen af borgen Arkona på Rügen i 1169.
Alt imens dette står på, sejler Gislingebåden trofast for sin ejer. Almindeligvis anvendt til både fiskeri og transport af mennesker og gods. Båden var, som nævnt, udstyret med tre par årer og et råsejl, der gjorde den til et meget fleksibelt transportmiddel. I en tid, hvor færdsel over land var langsom, besværlig og ikke ufarlig, har mindre både som Gislingebåden været livsnerven på kysten.
Kristendom = Fisk
Fiskeriet på tiden har primært været et sæsonerhverv, der skulle supplere gårdens andre indtægtskilder. Fiskeredskaber og metoder har lignet tidligere tiders ganske meget. Det meste fiskeri i de indre danske fjorde blev klaret med sættegarn, kroge og stangredskaber. Fælles for alle tre metoder er, at de foregår på relativt lavt vand, og som oftest kan klares fra en lille udspændt stammebåd. Hvorfor så lige pludselig bestille en meget større, velbygget båd til at klare det, som siden stenalderen kunne klares med meget simplere og ikke mindst billigere teknologi?
Overgangen fra vikingetid til middelalder er en brydningstid på mange måder, og kristendommens indtog havde vide konsekvenser for det praktiske liv. Indtil nu havde befolkningen i og omkring Danmark spist fisk som et supplement til deres kost, der primært bestod af, korn, grønsager og kød og afhang meget af årstiden. Omkring maj - juni er efterårets forråd ved at være opbrugt og fiskeriets forårssæson har været kærkommen. Med kristendommen følger også katolicismens regler om faste, der på dette tidspunkt omfatter 40 dage op til påske samt alle fredage året igennem. Med indførelsen af kristendommen stiger efterspørgslen på fisk altså enormt. Samtidigt begynder handlen med salt fra Tyskland op i Østersøen at muliggøre nedsaltning af fisk, især sild, til videresalg på det centraleuropæiske marked. Det kan tænkes, at Gislingebåden bygmester har været en middelalderens ”firstmover”, der har set et spirende marked og investeret massivt. Hvis dette er tilfældet, har båden formentlig ikke skuffet.
Omfanget af slid på Gislingebåden afspejler mange års hårdt arbejde på fjorden. Revner i skroget blev lappet gentagne gange med mindre stykker af bøgetræ. Ud fra datering af reparationerne kan det fastslås, at båden har holdt i 50 år og måske længere. Ikke bådens oprindelige bruger, men dennes barnebarn mistede en båd, der havde været i familiens eje igennem tre generationer.
Et stille Vidnesbyrd
Fundet af Gislingebåden afslører et vigtigt aspekt af tiden. De fartøjer, vi kender mest til fra vikingetid og tidlig middelalder, er ikke de mest almindelige. Langskibe og store handelsfartøjer er stærkt overrepræsenterede i forskningen og især i folkeforståelsen. Fra barnsben lærer vi om plyndringstogter, invasioner og opdagelsesrejser, men kun ganske sjældent præsenteres vi for noget så almindeligt og dagligdags som en slidt, gammel fiskebåd. Selvom konger, jarler og biskopper tegner vores opfattelse af perioden, er Gislingebåden et stille vidnesbyrd fra en verden befolket af mennesker. Mennesker, der måtte arbejde for at overleve, og som gennem deres slid skabte grundlaget for udvidet handel, erobringstogter, korstog, økonomisk vækst, tættere forbindelser mod syd og et Europa i forandring.