For to uger siden, gik Carsten og Silas i skoven for at hente den sidste lindebast hjem til museet. Bast-fibrene blev skilt ad fra den grov ydre bark, og renset i museets havn for at skylle det værste snavs væk. Carsten kunne godt begynde med at fremstille reb med det samme – lindebast kan godt bruges våd såvel som tør – men de valgte at lade den tørre ud først.
Du kan se tre korte klip af processen <link https: instagram.com vikingshipmuseum external-link-new-window external link in new>her, og på mandag skal hele processen dokumenteres, når Carsten går i gang med at fremstille braserne til Gislingebåden.
Men indtil da er her nogle billeder som giver en idé om de varierende udseender og teksturer af de forskellige reb, som til sammen udgør Gislingebådens rig.
Vi kommer nærmere og nærmere til en færdig båd…
» <link https: www.facebook.com vikingeskibsmuseet external link in new>Følg projektet på Facebook...
» <link https: instagram.com vikingshipmuseum external link in new>Følg projektet på Instagram...