Småbladet lind (Tillia Cordata) var i vikingetiden den lettest tilgængelige kilde til tovmateriale. Lindetræet var meget udbredt og indtog omtrent samme plads i de danske skove, som bøgen gør i dag.
Lindebasten til Gislingebådens rig blev høstet i Gribskov i Nordsjælland i samarbejde med elever fra skovarbejderuddannelsen i Nødebo, samt i Vallø Stifts skovdistrikt lidt uden for Køge tilbage i juni måned. Udvalgte træer blev fældet og barken efterfølgende skrællet af. Barken høstes netop i juni da saftspændingerne tidligt på sommeren gør det nemt at krænge store stykker bark af uden at beskadige bastlagene unødig. Som med så meget andet i bådebyggeri foretrækker vi rette gren- og knastfrie træer. Træerne skal helst ikke være alt for gamle, da barken så begynder at blive grov og stiv og svær at arbejde med. Træerne fældes når de er mellem 30 og 40 år gamle.
Efter barken var blevet skrællet af blev den lagt i bundter på ca. 20 kilo og bundet stramt sammen. 20 bundter blev efterfølgende lagt til at rådne i en lille stillestående skovsø i Boserup Skov, et kort stykke vej uden for Roskilde. Processen kaldes rødning, idet basten efter kort tid i vand begynder at få et rødligt skær. Almindeligvis ligger vi vores bast ind under molen i museumshavnen i Roskilde. Nemt og bekvemt. I eksperimentalarkæologisk perspektiv er det dog relevant at indsamle mere viden om, hvordan forrådnelsen forløber alt efter vandets karakter. De fleste plantematerialer forgår hurtigere i ferskvand end i saltvand, så nu måtte teorien afprøves på virkeligheden.
Den 24. august var reblæggeren Carsten og Silas så i Boserup for at hente bundterne op af vandet. Det var et beskidt arbejde; barken var godt på i gang med forrådnelsesprocessen og det lugtede fælt. Samtidigt er barken blevet blød og slimet og bundterne falder nemt fra hinanden. Det første der bliver opløst i forrådnelsesprocessen er pektinen, den naturlige lim der holder bastlagene sammen.
Hjemme igen i museumshavnen, kan arbejdet med at skille bastlagene fra den grove bark gå i gang. Efter pektinen er begyndt at gå i opløsning er det ganske let at få bark adskilt fra bast. Basten deles i stykker på op til 8-10 cm. i bredden, skylles i havnen og hænges til tørre i bundter. Ikke alt bast er lige godt og allerede nu kan den grove sortering foretages. Hvis basten er stiv og grov eller har for mange små skader kasseres den.
Foreløbigt kan vi konkludere at forrådnelsen i ferskvand ER mere effektiv end i saltvand. Pektinen er i høj grad opløst og bastlagene meget lette at skille ad. Endvidere bliver baststrimlerne lidt mindre tørre og ”sprøde” når de tørres op, og farven bliver mere gylden. Om disse kvaliteter spiller ind på kvaliteten dvs. brudstyrken, fleksibiliteten og holdbarheden m.v. i det færdige reb i brug, ved vi faktisk ikke endnu.
Carsten går nu i gang med at lægge lindebast-rebene til vander, forstag og braser og først når de er færdige og taget i brug kan vi begynde at gøre de vigtige erfaringer og drage konklusioner. Der er meget vi endnu ikke ved om vikingernes brug af tovværk. I gennem mange år har man ofte i rekonstruktionsverdenen brugt hampetov til en stor del af riggen; fordi vi kender hampens styrke og ved at vi kan stole på den. Desværre blev der nok ikke brugt hampereb i særlig stor udstrækning i vikingetiden, og hvis vi skal gøre os håb om at rekonstruere vikingernes både og skibe, som de engang var, må vi nødvendigvis også bruge deres materialer. Forskellen på hamp og lindebast er enorm, bare til eksempel har hamp en brudstyrke som er tre gange højere end bast. I hamp kan man nemt binde en lang række knob, men lindebast har ikke godt af at blive vredet, så hvis riggen er af lindebast må der gøres fast på anden vis.
Hvordan disse problemer løses er vi først ved at finde ud af nu, og bast er kun et af de mange materialer, som vikingerne havde til rådighed. Til gislingebådens rig skal også bruges tov af hestehår, sælskind og uld; hvert materiale har sine styrker og svagheder, og kun i brug kan vi finde ud af hvad de er.
Når en større del af riggen er klar og vi er nået lidt længere med lægningen af lindebast-rebet vil der komme en opdatering om fremskridtet.
» <link https: www.facebook.com external-link-new-window external link in new>Følg projektet på Facebook...
» <link https: instagram.com vikingshipmuseum external-link-new-window external link in new>Følg projektet på Instagram...
