Naglet sammen

Udgivet 20/07-2015

De jernsøm, eller nagler, der skal holde Gislingebåden sammen, er alle sammen håndlavede. Naglerne er helt essentielle for de klinkbyggede både, der oprindeligt blev syet sammen med plantefibertråd.

I tiden mellem Hjortspringbåden (Ca. 350 fv.t.), hvor plankerne er syet på med lindebast, og Nydambåden (Ca. 350 e.v.t.) udvikledes smedningsteknikkerne dog så meget, at det blev muligt for smedene at fremstille nagler effektivt og relativt billigt. Det kræver dog stadig en anseelig mængde råjern at fremstille nagler nok til selv en lille båd som Gislingebåden, der i sidste ende vil indeholde mellem 450 og 500 nagler. Hver nagle vejer i snit 10 gram, så vi skal bruge rundt regnet 4,5 kg. råjern, der på sin side udvindes af mindst 45 kg. myremalm.

Nydambåden udgør det udviklingsmæssige trin lige ”under” vikingernes langskibe. Den kunne bære en besætning på op til 45 krigere, hvor af 36 kunne sidde med en åre, men den bar dog endnu ikke sejl. Det skulle tage skandinaverne yderligere ca. 350 år før de fik styr på den teknologi. Det tidligste skibsfund fra Skandinavien med mast og rig er Osebergskibet fra år 820.       

For at fastgøre bordene til hinanden, bores der et hul gennem begge med et skeformet bor. Hullet skal helst være lige en lille smule mindre end naglens diameter. Naglen slås igennem, og spidsen mejsles af, hvilket efterlader en stump ende der kan hamres (klinkes) flad over klinkpladen for at holde naglen på plads. Samme fremgangsmåde benyttes hver gang, et nyt bord skal fæstnes.    

Som en del af Gislingebådsprojektet arbejdes der i uge 31 med at udvinde jern fra myrmalm. Jernet skal derefter renses op og smedes til nagler og klinkplader der skal bruges på Gislingebåden. Gennem fem særskilte, kontrollerede forsøg vil arkæolog og jernmager Mads Jylov og smed Jonas Bigler gennemgå og dokumentere processen. Undervejs vil jernets kvalitet blive underlagt streng videnskabelig analyse, hvor bl.a. indholdet af phosfor og siliciumdioxid måles, så jernets egenskaber kan sammenlignes med prøver fra arkæologiske fund. En af de ting, vi ønsker at finde ud af, er hvor mange gange det kan betale sig at folde (og dermed oprense) et stykke jern for at opnå den nødvendige balance mellem naglens styrke og det tidsforbrug, der indgår i at fremstille den.       


Oprettet af Silas Tavs Ravn