August er nu godt begyndt, og vi nærmer os starten af den tredje måned af Gislingebåden Open Source Projekt. Set i bagspejlet, føles det som meget mere end tre måneder siden vi startede! Det føles også som et godt tidspunkt at kigge tilbage på, og vurdere projektet, og hvad det har lært os indtil videre.
Ny tilgang
Fra starten var projektet noget nyt for museet. Kombinationen af traditionel bådebygning med en Open source tilgang, formidlet gennem sociale medier er, så vidt vi ved, ikke en kombination, der er prøvet før. Så for os i projektgruppen, tror jeg nok man kan tillade sig at sige, at der var en følelse af at træde ude i det ukendte. Open source bådebygning. Hvordan vil det så fungere? Er der overhoved et publikum som har lyst til at engagere sig med det? Eller er interessen i det maritime håndværk faktisk begrænset til en meget lille gruppe af (sandsynligvis ikke særlig online) mennesker? Instagram. Instahvad? Der var ikke en eneste af os i projektgruppen, som havde brugt det før. Hashtags, uploads, downloads, smartphones, dropboxes, blogs, facebook og alt andet ind imellem. En stor ny verden for nogle af os som, med undtagelse af Rikke, vores hjemmeside ekspert, ikke er særligt teknisk orienteret. Men i løbet af foråret tog vi de første forsigtige skridt fremad; vi forsøgte at få styr på det hele og den 14. maj, hoppede vi ud i det ukendte.
Online fælleskab
Og så skete der noget dejligt. Det vidste sig at Instagram var (sjovt nok) ikke kun til selfies og billeder af mad. Der var faktisk en verden af utroligt dygtige og interesserede håndværkere derude, som begyndte at engagere sig i vores projekt, og som hjælper med at sprede budskabet om byggeriet af Gislingebåden. Facebook blev også en ven. De opdateringer vi laver om projektet bliver mere og mere populære, og vi kan se at vi er ved at få en fast ’publikum’, som engagerer sig med hver eneste af de opdateringer vi laver.
Og antallet af publikum voksede. Siden projektet begyndte i maj, har vi fået ca. 2000 nye følgere på Facebook. Og så tænker man måske, ”Hva’ så? Er det nu bare en popularitets konkurrence”? Svaret er nej. Hele pointen med projektet har været at promoverer og formidle traditionelle maritime håndværk, og både Facebook og Instagram er digitale platforme, som tillader os at gøre det med en lethed og aktualitet, som ville havde været helt umuligt for kun 10 år siden. Vi kommer ikke til at overbevise alle, som synes godt om, eller deler et billede, at de skal tage fat i øksen og uddanne sig til bådebygger. Men vi kan give dem et indblik i de materiale, metoder og håndelag, som er involveret i bådebygning, både nu og i fortiden. Og måske får de så lyst til at lære noget mere om det.
Man kan sige at vi kun kar dyppet vores tæer i det potentiale, de sociale medier indeholder i forhold til hvordan et museum kan kommunikere. Vi har masser at lære, men vi har det sjovt undervejs.
Et anden nyt tiltag med projektet har været at ansætte Silas, en naturformidler med baggrund i skovarbejde, som projektformidler. Silas har bragt sin egen kunnen og viden i spil, ved at udarbejde et bådebygningsværksted, hvor voksen såvel som børn, kan prøve kræfter med at kløve stammer, hugge planker og fælde træer – lige som bådebyggerne gør. Værkstedet er placeret lige ved siden af Gislingebåden, og det har skabt en helt anden dynamik i forhold til hvordan vores gæster iagttager og interagerer sammen med bådebyggerne, mens de arbejder.
Interesse i bådebygning
Medie interessen er også begyndt at vokse. Noget, som har slået os alle sammen gentagende gange, er at folk sådan set er ligeglad med historien om selve Gislingebåden. I modsætning til byggeriet af Havhingsten eller Ottar, hvor folk blev helt grebet af fortællingen om de store krigs- og handelsskibe. Med Gislingebåden virker det som om det er selve håndværket involveret i at bygge båden, som folk bliver fanget af, og ikke historien om den oprindelige båd. Og fair nok, en lille brugsbåd fra 1100-tallet har ikke lige den samme wow-effekt som et 30 meter langt krigsskib. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det mon ikke er den aktualitet, sociale medier giver os i forhold til, hvordan vi kan formidle bådebyggernes arbejde – gennem film, billeder og tekst – lige når det sker, som gør projektet interessant for folk. Film af kløvning, fremstilling af stævn, og træfældning er blevet set, delt og kommenteret tusindvis af gange. En film om kløvning er blevet set mere en 1.300.000 gange på Facebook alene.
Jeg ved, at for mig som arkæolog, bliver jeg hele tiden overrasket over bådebyggernes kunnen. Måske er det det samme for jer? I øvrigt må I meget gerne kommentere på dette herunder – jeg er meget nysgerrig på, hvad det egentlig er det gør folk interesseret i projektet…
Open source bådebygning
Og hvad så med kernen af open source idéen? Sørens idé om at dele arbejdstegninger gratis? Igen; i starten var vores ambitioner ikke særlig høje. Vi troede at hvis der kun var en håndfuld mennesker som downloadede tegninger og ville bygge deres egen Gislingebåd, vil det nok være en succes. Indtil videre har mere end 150 personer og organisationer fra hele verden, downloadet tegningerne og satser på at bygge den, enten som model eller i fuld skala. Vi har haft kontakt med folk fra Argentina til Australien og fra Canada til Estland. Utroligt.
Og når vi står og snakker om det ovre på værftspladsen, ved siden af Gislingebådens skrog, virker det så utroligt at vi har svært ved at fatte det. Men jeg kan love dig, at det gøre os glade.
» <link https: www.facebook.com external-link-new-window external link in new>Følg projektet på Facebook...
» <link https: instagram.com vikingshipmuseum external-link-new-window external link in new>Følg projektet på Instagram...
