Bådebygger Hanus Jensen pensler uldtråd med tjære og ruller det om et stykke træ.
”Det er vist nok uld fra færøske får,” siger han mens den lyse uldtråd langsom bliver mørk af tjæren. Sitråd (síggj, som det hedder på Færøerne) hedder den særlige snoede uldtråd, der bliver lagt mellem plankerne og sørger for at båden holder tæt, når den til sommer kommer i vandet.
Båden, der bliver bygget indendørs i værftshallen, er en Tíggjumannafar - oversat til dansk fra færøsk betyder det en 'ti-mands-båd' - en båd, der kan roes af 10 personer.
En færøsk bådebygger
Hanus Jensen, der er byggeleder for byggeriet af den nye båd til Vikingeskibsmuseets Skoletjeneste er traditionel bådebygger fra Færøerne.
Han er én af bare en håndfuld færøske bådebyggere, der stadig kan bygge en båd uden en tegning, men ud fra sin tradition, sin mesters overleverede viden og den kundskab, han har opbygget, når hans hænder i mange år har bygget netop klinkbyggede både.
Hanus er derfor selv designer og konstruktør af den nye båd inden for den tradition han er en del af.
Kundskaber gives videre for at bevare kulturarven
Stævnene på den nye denne færøske båd er rejst, kølen er lagt og kølbordene er på plads.
Hanus Jensen bygger den traditionelle færøske Tíggjumannafar sammen med bådebyggerlærling Oscar Kjær La Pia og bådebygger Pernille Rosendahl.
For tre år siden anerkendte UNESCO, at traditionerne omkring de klinkbyggede nordiske træbåde er en del af verdens immaterielle kulturarv. Vikingeskibsmuseet arbejder målrettet med at bevare de maritime håndværk gennem forskellige byggeprojekter. Traditionerne bliver holdt ved lige ved at bygge og sejle de traditionelle både som denne færøske Tíggjumannafar her.
Museet arbejder for, at nye generationer af bådebyggere lærer at bygge de traditionelle både, så traditionerne kan eksistere mange år endnu.
Den færøske tradition trækker tråde til vikingetiden
Bådebygningstraditionen er en del af de fælles nordiske klinkbygnings tradition, der geografisk dækker hele Norden og tidsmæssigt strækker sig fra vikingetiden til i dag.
På Færøerne har hele den færøske kultur og den barske natur gjort, at der er blevet holdt fast i traditionerne omkring de maritime håndværk helt frem til i dag.
Færøbåden er en kombineret ro og sejlbåd. Båden er udviklet specifikt til øgruppens særlige geografi. De smalle sunde med stærk strøm, dybe fjorde og stejle fjelde med risiko for kraftige kastevinde, kan gøre det vanskeligt at manøvrere for sejl, derfor er de rigtig gode robåde.
Fra brugsbåde til fornøjelsesbåde
I mere end 1000 år har både, som den der bliver bygget i Værftshallen, skaffet mad på bordet, fragtet personer og varer over vand, sikret handel og forbindelse mellem landsdele. De nordiske klinkbyggede både er derfor en vigtig del af vores fælles nordiske kulturarv.
”Lige netop den type båd til ti personer, som jeg er ved at bygge, den er blandt andet blevet brugt til at transportere okser. De midterste tofter kunne tages op, så man kunne binde en okses ben og ligge den ned i båden, når man sejlede den fra en ø til en anden. Desuden er ti-mandsbåden også den, der blev brugt, når der skulle føres danske embedsfolk mellem øerne,” fortæller Hanus Jensen.
I løbet af de sidste 50 år er der sket et skift i brugen af den klinkbyggede båd. I dag er båden i langt mindre grad en fysisk livsbetingelse. Nu bliver bådene primært bygget til fællesskaber, kystfriluftsliv, natur- og kulturoplevelser.
Sådan er det også med denne båd. Efter sommerferien kommer den til at fragte eventyrlystne skoleelever ud på Roskilde Fjord for at give dem indblik i, hvordan det føles at sejle de nordiske klinkbyggede træbåde.
Færøbåden er en Tíggjumannafar (en båd, der kan roes af 10 personer).
Båden bliver bygget indendørs i værftshallen på Vikingeskibsmuseet.
Gæster kan følge arbejdet med båden i museets åbningstid fra 10-17.
Båden skal bruges til Vikingeskibsmuseets Skoletjeneste i det nye skoleår.
Dansk egetræ bliver brugt til stævn, køl og årernes slidlister
Norsk fyrretræ bliver brugt til skibets bordene (skibets planker)
Båden bliver klinket med kobbersøm og tætnet med uld fra færøske får.