Billedkilder til vikingetiden
Billeder fra samtiden, er mangfoldige og yderst brugbare kilder til historien. Her kan vi se hvordan de brugte de forskellige genstande; genstande som dukker frem ved arkæologiske udgravninger og illustrerer de begivenheder der berettes om i krøniker og sagaer.
Billederne giver indblik i religiøse forestillinger, tidens kunstneriske skoler og billedets betydning og brug i vikingetiden.
Vikingetidens billedkilder strækker sig fra graffiti og runesten til mønter og tekstiler.
Men symboler og billeder er en tradition der er ældre end vikingetiden. Allerede i Bronzealderen findes et utal af dekorerede genstande, ofte er det dyrkelsen af solen der bliver gengivet. I vikingetiden er ornamentik og billedlige udtryksformer så almindelige, at de findes på mange forskellige genstande; både religiøs genstande, smykker, og almindelige hverdags ting. Især på smykkerne kan man se udviklingen af stilarterne. Men symboler og ornamentik er også almindeligt at finde på øksehoveder, rorpinde og vindfang.
Stenbilleder
De mest udbredte stenbilleder er motiverne på runestenene. Her er billede, tekst og figurer sammen om at fortælle en historie.
Runestenene var ofte af granit, hvilke gjorde det svært at skabe et detaljerigt motiv.
Det kan være svært at bestemme ornamentikkens betydning. I en sammenligning af billedmotiver på prydsgenstande og runesten, virker det sandsynligt, at udsmykningen på fx våben har haft et rent dekorativt formål, hvorimod runestenenes motiver indeholder en kompleks historie med religiøs symbolik og billedlige metaforer.
Mønter
Vikingetidens mønter udgør den største kildegruppe, især til billeder af skibe.
Mønterne, som blev slået allerede i 800-tallet, havde ofte et skib på den ene side og en kongelig person eller dagligdagsting, som handelsvægte eller høns, på den anden.
Ligesom med runestenene har det været svært at lave detaljerede motiver på mønterne på grund af den begrænsede plads. Mønternes motiver har desuden været styret og bestemt af den konge der har fået mønterne slået.
De tidlige mønter var blot kopier af udenlandske, især frankiske, men efterhånden som udmøntningen og handlen med mønter blev mere almindelig i Norden, blev de et magtsymbol for vikingekongerne. Knud den Stores mønter kunne genkendes på to symboler: Firkløveret og den spidse hjelm. Symbolerne blev skabt til ham af de engelske møntmestre. Den spidse hjelm var typisk nordisk, og er også afbilledet på de gotlandske billedsten samt på en lille benskulptur fra Sigtuna i Sverige. Med dette enkle symbol lykkedes det møntgravørerne i England, at gøre symbolet typisk for Knud den Stores mønter.
Bayeux-tapetet
En af de mest betydningsfulde billedkilder til vikingetiden er samtidig en konkret historisk begivenhed - nemlig Bayeuxtapetet; et 70 meter langt og ca. 50 cm bredt vægtæppe fra byen Bayeux i Normandiet.
Tapetets detaljer og livagtige motiver giver det en enorm kildeværdi - især til vikingetidens langskibe.
Broderiet i tapetet er i engelsk stil, men motiverne er nordiske og tapetet afbilder blandt andet Slaget ved Hastings, og hertug Vilhelms forberedelser til erobringen af England. Billederne ledsages af latinsk tekst øverst under tapetets border.
Tapetet viser hvordan skibene var bemandede, krigernes udrustning og at Vilhelm medbragte heste om bord. Tapetet viser også de forhandlinger, som vi kan læse om i de skriftlige kilder, og dermed understøtter kilderne hinanden.
For rekonstruktionen af Skuldelev 2, Havhingsten er skibsbygningsscenen på tapetet vigtig. Flere bådbygningsscener viser økser, høvle og materialer og dermed bekræfter tapetet de arkæologiske fund af værktøj samt de værkstøjsspor der er bevaret på originalskibene.