Natur- eller sansenavigation

En landtoning er et lille billede af en kyst, som sejleren kan bruge til at genkende, hvor han befinder sig.

  • Tag ud i naturen; gerne til søs. Del jer op i to hold. Begge hold tegner nogle landtoninger, som det andet hold derefter skal prøve at genfinde.

Et mærke er en stedlinje, der er bestemt ved, at to kendelige punkter står overét. Det vil sige at de ses lige på linje over hinanden. Mærker er meget nøjagtige stedlinier – hvis de vel at mærke er beskrevet præcist!

  • Denne øvelse foregår også udenfor og i hold. Find nogle gode mærker, og beskriv dem mundtligt for det andet hold, som så skal udpege dem. Laves øvelsen med to krydsende mærker, får man et observeret sted, som kan markeres på jorden med en genstand eller en kridtstreg.

Solens middagshøjde kan bruges til at finde verdenshjørnerne og bestemme breddegraden. Syd er der, hvor solen står højest. Men hvor præcist kan man bestemme middag?

  • Gem ure og mobiltelefoner væk. Prøv at bestemme middag ved at observere solhøjden; enten uden instrumenter eller med simple genstande, som findes i naturen. Hvem kan ramme mest præcist?

Også på andre tidspunkter af dagen har de fleste mennesker en omtrentlig fornemmelse af verdenshjørnerne ud fra solens stilling.

  • Udpeg verdenshjørnerne ud fra solens stilling på et vilkårligt tidspunkt af dagen. Lav øvelsen med og uden ur.

Også om natten kan man bestemme verdenshjørner og breddegrad, hvis der er klar himmel og tilstrækkeligt mørkt.

  • I denne øvelse skal man være længe oppe. Find Nordstjernen på nattehimlen. Find også andre stjerner og stjernebilleder (afhængigt af årstiden).

Stednavne i land- og søkort kan ofte være budskaber om forsvundne sømærker. Find et passende kortudsnit.

  • Udpeg disse stednavne og snak om, hvad de kan have henvist til.

I dag har man instrumenter til meget nøjagtig måling af hastighed. Men nogle mennesker er meget gode til at fornemme, hvor hurtigt de bevæger sig.

  • Denne øvelse foregår i et køretøj eller til søs i en båd. Prøv med mellemrum at gætte, hvor hurtigt du bevæger dig. Få en makker til at give dig det rigtige svar. Prøv at se, om du bliver bedre til det.

Det vel nok simpleste instrument til måling af hastighed er observation af den tid, det tager at passere en genstand. Brug formlen: Distance = fart * tid.

  • Til søs: Opmål afstanden mellem to steder for og agter i båden. Smid en pind eller lignende overbord ved det forreste og beregn farten ud fra den tid, det tager pinden at nå til det agterste. Lav øvelsen både med ur og ved at tælle sekunder i hovedet.
  • Til lands: Prøv det samme på en bustur. Tæl hvor lang tid en lygtepæl er om at komme fra for- til bagsædet. Til fods kan du se, hvor længe du selv er om at gå en kendt distance.

Natur- eller sansenavigation

Formålet med opgaverne er at give eleverne en indføring i vikingetidens navigation.

Målet er, at de skal kunne bruge/afprøve nogle af teknikkerne under sejladsen på Roskilde Fjord eller hjemme i skolen og derved opnå en større forståelse for vikingernes evner som søfolk.

Den metode, der anvendes i opgaverne er en praktisk "leg" med begreberne. Udførelsen af opgaverne skal ikke nødvendigvis foregå på vandet, men skal have en tæt overførselsværdi til brug på fjorden. Der er så vidt muligt taget udgangspunkt i børnenes egen hverdag, så koblingen til vikingernes virkelighed kan opstå umiddelbart uden lange forklaringer.

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til praktisk øvelse.

Opgaven omhandler emner som:

  • Naturnavigation
  • Landtoning
  • Astronomi
  • Skibets fart- og manøvreegenskaber
  • Sejlads

Følgende logbøger og dagbøger og temaer kan være med til at løse opgaven:

Derudover kan andre dagbøger og historier fra skibets togt til Dublin 2007/2008 også være til inspiration.

Her på hjemmesiden findes også opgaverne: Råsejlet og Solkompasset, som kan kombineres med denne opgave i et emnearbejde omkring vikingernes skibe og skibsfart. Klassen kan også kombinere et undervisningsforløb med en sejltur på Vikingeskibsmuseet. 

Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser. I gymnasiet er opgaven mest relevant i sammenhæng med andre foreslåede opgaver fra hjemmesiden.

Fag: Natur/teknik, Matematik, Historie, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse og Gymnasiet.