Skibskost og menu
Sagatekster og fund fra blandt andet Osebergskibet fra Norge fortæller om skibskosten, at det var grød, mel, tørfisk, smør og brød. Kogt eller stegt kød var sjældent en del af provianten. Af drikkevarer om bord var det mest almindelige vand, som blev medbragt i tønder eller kar. Øl fandt man kun på stormændenes eller kongens hærskibe.
I dag om bord på Havhingsten er kosten noget mere varieret, men det er stadig vigtigt, at de madvarer man har med kan holde sig i længere tid. Ligesom vikingerne drikker Havhingstens besætning også mest vand.
- Hvilken slags mad skal besætningen have for at blive mætte, holde sig varme og have energi til det fysiske arbejde på skibet?
- Hvilke madvarer fylder mindst og kan holde sig længst?
- Lav to proviantlister til det samme skib – en til Vikingetiden og en til Nutiden. Skibet skal sejle til Dublin i Irland, med 65 mand om bord og turen tager 6 uger. Tænk over forskellene. Husk Vand!
- Spil "SEASTALLION ATTACK" her på hjemmesiden, hvor du bl.a. skal sørge for vand nok ombord til din besætning på et togt i vikingetiden.
- Hvad vidste man om kost dengang i forhold til i dag?
- Lav en menu til en vintersolhvervsfest i vikingetiden og en menu til en stor fest i dag. Sammenlign de to menuer.
Skibskost
Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til skriveopgaver, computerspillet SEASTALLION ATTACK og værktøjsarket Mad i vikingetiden.
Opgaven omhandler emner som:
- Skibskost i vikingetiden
- Skibets logistik
- Havhingsten dengang og nu
- Den fysiske præstation
- Mad i vikingetiden
Følgende tema være med til at løse opgaven:
Men læs især fra togtet til Dublin 2007/2008. Brug bibliotek og internettet til videre informationssøgning.
Opgaven kan f.eks. indgå i et emne om livet ombord, sammen med opgaverne Skibets vagtplan, Skippers lov, Spil, Historier ombord og Sejlads. Dette emne kan suppleres med følgende materiale Vikinger på Nordatlanten, som bl.a. omhandler de ekstreme forhold, vikingerne måtte håndtere under sejladserne på åbent hav. Materialet kan downloades på Skoletjenestens hjemmeside.
Denne opgave er selvfølgelig oplagt som afslutning på et emne om vikingetiden. En ordentlig fest – i vikingestil – som afslutning.
Fag: Hjemkundskab, Natur/teknik og historie.
Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse og Gymnasiet.
Læs mere
Værktøjer
- Microsoft Word - Mad udskriftsark 2.doc
- vikingetidens kost