Hovmester

Kabyssen består af to trækasser bagest i skibet. Den ene indeholder to gasblus, så hovmestrene, i modsætning til vikingetidens madsvend, kan lave mad mens skibet sejler. Den anden indeholder køkkenudstyr; pander, gryder, skærebræt og knive samt krydderier og olie.

Inden Havhingstens togter lægger hovmestrene en madplan for de første par dage af togtet - gerne 10 - 12 måltider - og de ingredienser der indgår heri samt dåsekonserves, ris, pasta og andre madvarer der kan holde sig i lang tid, bliver indkøbt. På grund af pladsmangel om bord må hovmestrene også købe ind undervejs i sejladsen.

Hovmestrene har en proviantgruppe, som består af en gast fra hvert rum i skibet. Gruppen kommer med ideer til madplanen, hjælper med at udtænke en pakkeplan for kabyssen og hjælper til med indkøb og tilberedning af mad undervejs.

Det er proviantgruppens ansvar, at maden til frokost bliver fordelt i rummene på skibet. Den proviantansvarliges skal også sørge for, at finde gaster til kabystjans og bakstørn. Kabystjansen aftjenes inden maden, hvor gasterne giver en hånd med madlavningen. Bakstørnen er opvasken efter maden.

Kosten

Kosten er ligesom i vikingetiden solid, og madplanen tager højde for, at gasterne skal blive mætte og kunne holde varmen, så de har kræfter til det hårde arbejde om bord. En god og sund kost er også vigtig for at mindske risikoen for at gasterne bliver syge.

Kosten er noget anderledes end den vikingerne fik serveret for tusind år siden. Havhingstens gaster får en mere varieret kost med flere grønsager og frugt.

• Morgenmad: Varm havregrød og kaffe eller the. Gasterne, har efter en lang og kold nat, brug for noget varmt og mættende, at starte dagen på.
  Under sejladsen til Dublin spiste besætningen 329 kg havregryn.
• Frokost: Ikke meget anderledes end hvad alle andre har med på madpakken til hverdag. Hvert rum, med 10 – 12 gaster, deler to frokostkasser med rugbrød, smør og pålæg, der kan holde sig i lang tid, såsom makrel i tomat, tun og røget spegepølse.

Aftensmaden afhænger af vejret og om skibet sejler eller ligger i havn.

• I havn: Der grilles ofte og bliver købt friske råvarer, såsom grønsager og kød - Gerne de lokale specialiteter.
• Sejlads i roligt vejr: Hovmestrene serverer et varmt måltid mad; suppe, sammenkogte retter, kogte pølser eller Spagetti Bolognese. Måltider som alle er lette at lave i en eller to store gryder.
• Sejlads i hårdt vejr: Skibet ligger ofte for uroligt til at have gasblussene tændt og gryderne fulde af varm mad. Derfor har hovmestrene medbragt tørret og røget kød der kan spises med et stykke brød. Der bruges også frysetørret mad, som blot skal tilsættes vand, når al anden madlavning er umulig.