Skibets besætning
Gulatingloven fra 1100-1200 tallets Norge er den mest uddybende tekst om organisation og hieraki om bord på vikingetidens krigsskibe. Heri findes flere vejledende afsnit om byggeri af krigskibe, samling og bemanding af ledingsflåde, regler for skipperen, styrmanden og hovmesteren samt udrustningen til krig.
Fra museets mange forsøgsrejser ved vi meget om vikingeskibets besætning i nutiden. Da Havhingsten var på togt til Irland bestod besætningen af næsten 140 mænd og kvinder i alle aldre.Men kun 60 - 62 af disse sejlede på skibet ad gangen. Halvvejs i sejladsen byttede de besætningsmedlemmer, der ikke kunne være med i 6 uger, plads med nye. En del befandt sig på en venteliste og kunne træde til, hvis nogen måtte stå af undervejs.
Styresmand og Skipper
Ordene skipper og styrmand blev ikke brugt på samme måde i vikingetiden, som de gør i dag. Nutidens skipper er skibets kaptajn eller fører, og styrmanden er skipperens underordnede og stedfortræder. Men i vikingetiden var det måske omvendt. Styresmand var i vikingetiden skibets ejer og ham der havde den militære kommando, hvorimod skipari var den næstkommanderende eller menige besætning.
Men ikke meget har ændret sig siden Vikingetiden, når det kommer til Skipperens rolle om bord. Ligesom for 1000 år siden er det også i dag skipperen og styrmændene, der har det overordnede ansvar for skibet, besætningen, udrustningen, og for at skibet når sin destination.
Holumenn og gaster
Gamle norske lovtekster kan fortælle om reglerne for den menige besætning på krigsskibene i vikingetiden. Krigsskibets holumenn, som de kaldtes, var unge karle udvalgt af styrmanden. De havde pligt til at sejle med, indgik i en fast vagtplan og skulle ofte selv medbringe skibets våben.
Gasterne om bord på Vikingeskibsmuseets rekonstruerede skibe er alle frivillige, men indgår, ligesom i Vikingetiden, i en vagtplan. Våbnene er derimod skiftet ud med udstyr til sikkerhed og navigation.
Madsvend og hovmester
Skibskokken hed i vikingetiden en madsvend(Matsveina), og ifølge gamle lovtekster skulle madsvenden på krigsskibet i land 3 gange dagligt for, at hente rent vand og lave varm mad. I dag kan vores hovmester sagtens lave varm mad om bord på skibene.
Feltskærer og sygeplejerske
Der findes ingen kilder eller lovtekster fra vikingetiden, som omtaler en sygepasser om bord på krigsskibene. Fund fra jernalderen beviser dog, at man dengang har haft kirurgiske instrumenter til behandling af krigssår. Den arabiske forfatter Ibn Fadlan beskriver også vikingernes sygdomsbehandling og hygiejneforhold.
I dag er sygeplejersken derimod fast besætningsmedlem. Der behandles ikke krigssår, men derimod sygdomme som søsyge og hedeslag samt småskader.
Filungar og bådebygger
Vi ved ikke med sikkerhed om bådebyggeren var en fast del af besætningen på de store langskibe i Vikingetiden: Men hans værktøj var i hvert fald om bord, så der under sejladsen kunne udføres småreparationer.
Da Havhingsten var på togt til Irland havde de to bådebyggere med om bord. De var med for at observere skibet, men også for at udføre reparationer, hvis skibet blev beskadiget.
Skjald og PR-medarbejder
I vikingetiden fandtes professionelle historiefortællere kaldet skjalde. Skjalden var ofte medlem af en konges eller høvdings hird, og hans vigtigste opgave var, at fortælle dramatiske historier om kongen eller høvdingens heltemodige bedrifter.
Vikingeskibsmuseets skibe har i dag en moderne skjald, en PR-medarbejder, med om bord. Han skal ligesom dengang fortælle spændende historier. Men hvor skjaldens historier altid handlede om de mægtige mænd, og ofte blev fortalt til gæster i kongens hal, fortæller PR-medarbejderne historierne om skibet, sejladsen og besætningen til pressefolk og på hjemmesiden.