Skipper
Ikke meget har ændret siden vikingetiden, når det kommer til skipperens rolle om bord på Havhingsten. Ligesom for 1000 år siden, er det skipperen og styrmændene der har det overordnede ansvar for skibet, besætningen, udrustningen og for at skibet når sin destination.
Fakta: Ordene skipper og styrmand havde en anden betydning i vikingetiden end i dag. Skipperen på Havhingsten er skibets fører eller kaptajn, og styrmanden hans underordnede og stedfortræder. Men i vikingetiden var det måske omvendt. Ordet styrimaor eller styresmand blev ofte brugt om skibets ejer og ham der havde kommandoen. Derimod blev ordet skipari brugt om den næstkommanderende eller den menige besætning.
Skipperen på Havhingsten bærer et stort ansvar. Det er første gang i 1000 år, at et vikinge-krigsskib krydser Nordsøen og sejler mellem Danmark og Irland, og det er skipperens ansvar, at sejladsen forløber sikkert. Skibet skal sejles forsvarligt, alle gaster skal vide hvad de skal foretage sig under sejladsen og alle sikkerhedsregler skal overholdes, for ikke at risikerer skader på skib eller personer om bord.
Havhingstens skipper er dog ikke alene om de store beslutninger. Skipperen har to styrmænd, som styrer skibet for ham, og som han kan rådføre sig med om sejladsen; om kurs, rute, hvor skibet skal lægge til, og hvornår det skal sejle videre.
Derudover har skibets rum sejladsformænd. Disse formænd er skippers højre hånd ude blandt gasterne. De skal sørge for, at alle overholder deres vagtplan, har styr på deres arbejdsopgaver, har redningsvest på og befinder sig godt på skibet.
Udvælgelse af besætningen
Inden Forsøgsrejsen til Dublin i 2007 udvalgte skipper, styrmænd og rumformændene skibets besætning. Det skete ud fra en vurdering af sømandsskab; om gasterne var forudseende og opmærksomme på sejladsen, skibet og udstyret om bord. Men også gasternes engagement var relevant for udvælgelsen. De skulle udvise stor lyst til, at deltage, være sociale og have let ved at omgås mange mennesker på meget lidt plads. Derudover var gasternes fysik, kondition og styrke vigtig. Enkelte gaster var udvalgt pga. en særlig kunnen. (sygeplejerske, hovmestre, bådebyggere, rorgængere ect.)
I tilfælde af sygdom eller ulykke
Havhingsten havde en sygeplejerske om bord under hele sejladsen. Sammen med sygeplejersken havde skipperen ansvar for besætningens sundhed. I tilfælde af sygdom skulle skipperen hjælpe med, at skaffe mulighed for at pleje af den syge, og i tilfælde af personskade, skulle skipperen vurdere om skibet skulle søge havn og lægehjælp i land.
Skete der en alvorligere ulykke, skulle skipperen hurtigst muligt tage kontakt til museet og redningstjenesten, hvis nødvendigt.
Under sejladsen skulle skipper og styrmænd kontakte museet hver dag kl. 12.00 for, at oplyse om ændringer i besætning, skibets position, planlagte kurs, vejrsituationen og andre vigtige oplysninger fx. sygdomme om bord eller skader på skroget, rig eller sejl.
