Sygeplejersken

Om bord på Havhingsten er sygeplejersken en fast del af besætningen. Der behandles ikke krigssår, men derimod sygdomme som søsyge og hedeslag samt småskader og vabler, der opstår som resultat af vejr- og arbejdsforhold.

Inden sejladsen har sygeplejersken været med til, at skrive en beredskabsplan, hvoraf det fremgår hvordan tilskadekomne skal behandles i tilfælde af ulykke om bord.

Derudover har sygeplejersken lavet sundhedsattester som samtlige besætningsmedlemmer har udfyldt. Attesterne indeholder navn, adresse, telefonnumre til pårørende, oplysninger om hvilke sygdomme besætningen har eller har haft, samt om man bruger medicin. Attesterne skal hjælpe sygeplejersken til, at forebygge sygdomme og behandle besætningsmedlemmerne under sejladsen.

Sygeplejerskens opgaver på skibet

I tilfælde af sygdom, sår eller skader undervejs, er det sygeplejerskens opgave at pleje og behandle den syge. Til behandling har sygeplejersken en kasse med medicin og en kasse med instrumenter til alvorligere skader. Heri findes forbinding, medicin, ilt, udstyr til genoplivning. Sygeplejersken har også udstyr til at afstive brækkede ben og arme eller endda nakke og ryg.

Sygeplejersken indgår i den almindelige vagt-turnus, og er med til at ro og sejle skibet. Sker der alvorlige sygdomme eller ulykker om bord, fritages sygeplejersken fra sine andre arbejdsopgaver. Flere besætningsmedlemmer har gennemgået et førstehjælpskursus, så de kan fungere som hjælpere.

Der er desuden mulighed for, at indrette særlige sygepladser om bord, hvor patienterne kan få ro og sove. Fra skibets radio kan man kontakte læger i land; herunder Radio Medical, som er en 24 timers vagttjeneste.

Sygdomme og skader ombord på skibet

Søsyge, diarré, hedeslag, hypertermi, nældefeber, hjernerystelse, forbrændinger, vabler og småsår er nogle af de sygdomme og skader der forekommer om bord på Havhingstens sommertogter. Det er alle sygdomme der opstår på grund af vejrforholdene. De kan også er et resultat af, at besætningen er moderne mennesker som befinder sig under uvante arbejdsvilkår.

Eksempler på sygdomme og skader

  • Søsygen er svær at undgå, og mange bliver ramt af kvalme og træthed. Sygdommen gør, at man bliver trist og ligeglad. Der findes ligefrem vandrehistorier om sømænd, der har kastet sig selv over bord for at slippe af med smerten.
  • Småsår og vabler, kommer af det hårde fysiske arbejde med håndtering af sejlet, det tunge tovværk samt roningen. Vabler er en naturlig del af livet om bord!
  • Hedeslag. Norgestogtet i 2006 bød på utrolig godt vejr, som var årsag til enkelte tilfælde af hedeslag. Den stærke sol og de høje temperaturer kombineret med hård fysisk aktivitet medførte stort væsketab. Mange havde muligvis drukket for lidt og var ikke dækket nok til.
  • Nældefeber er også et resultat af det hårde fysiske arbejde, og de begrænsede muligheder for at vaske sig og skylle sveden bort betød udslæt og kløen.
  • Hypertermi var en risiko på Dublintogtet 2007. Den konstante regn og de kolde nætter på åbent hav betød, at enkelte gaster havde svært ved at få varmen. Har man været kold i lang tid, begynder man langsomt, at havde svært ved at bevæge sig, tænke klart og formulere sig.  
  • Diarre forekom på Norgestogtet, men værre tilfælde blev undgået ved hjælp af strenge hygiejneregler omkring madlavningen, uddeling af maden og toiletbesøgene. Hospitalssprit og desinficerende klude er en del af rengøringen i køkkenet og på skibets to toiletter, som skal aftørres efter hvert eneste besøg. Der er derudover regler for grundig håndvask inden madlavning og efter alle toiletbesøg. Også selvom man tisser ud over siden. Mange havde endvidere medbragt våde klude til daglig afvaskning af ansigt, hænder m.m. og når besætningen bader, medbringer mange deres tøj og får det vasket samtidig.

Fakta: Sygeplejersken fører, på de lange togter, dagbog og nedskriver hvilke sygdomme, skader og småsår besætningen får, hvordan de behandles, samt sine erfaringer med hygiejneforholdene. Disse oplysninger skal kunne bruges til fremtidige sejladser, og til at lære mere om livet om bord på et vikingeskib.

Samme sygdomme?

Om vikingerne led af samme sygdomme for 1000 år siden, er svært at sige. Livet og især forholdene om bord på skibet dengang og nu er så forskellige, at det er svært at afgøre. Man må formode, at sår og skader efter kampe var noget man kunne behandle på krigsskibene, ligesom vabler og søsyge har været en naturlig del af sejladsen. Dog har mindre sår og skader været langt mere alvorlige i vikingetiden.

Selvom man har gjort arkæologiske fund af instrumenter til at rense og hele sår, og som viser at vikingerne kendte til faren ved infektioner, har infektioner i mindre sår, gennem historien været årsag til blodforgiftning, amputation og i værste tilfælde dødsfald. Infektioner vi i dag kan behandle med antibiotika.