Nutidens Besætning

Havhingsten fra Glendalough er en rekonstruktion, hvilket betyder, at skibet er et bud på, hvordan det originale Skuldelev 2 så ud da det blev bygget for 1000 år siden.

Byggeriet af langskibets skrog var det største arbejde både for 1000 år siden og i dag, og arbejdstimerne kan fordeles således:

• Bygmesteren 500 timer
• Stævnsmeden 1000 timer
• Bådebyggere 10.000 timer
• Skovarbejdere og medhjælpere 14.000 timer
• Arbejdere til at klinke naglerne 1000 timer

I vikingetiden formoder man, at dette arbejde kunne klares på 7 måneder. Derudover kom produktionen af tjære, tovværk, sejl, farver osv. Det tog derimod Vikingeskibsmuseets bådebyggere 4 år, (2000 – 2004) at bygge Havhingsten. Museet brugte samme antal timer, men disse var fordelt på færre mand og over flere år. Havhingsten skulle nemlig bygges ud fra opmålingerne af det gamle vrag, med samme træsorter, samme håndværksmetode og med kopier af vikingernes værktøj.

Da Skuldelev 2 blev udgravet, blev alle skibets dele målt op. Disse opmålinger lå til grund for en papmodel, der blev lavet for, at finde frem til den rigtige form på skroget. Bådebyggerne brugte også opmålingerne til at bygge Havhingsten efter. Således blev alle detaljer kopieret.

Bådebyggerne skulle også finde de rigtige materialer – fx træ med størrelse og styrke som i Vikingetiden. Nogle af de materialer der er brugt til skibet er: eg til plankerne, piletræ til naglerne, fyrretræ til mast, rå og åre, lindetræ til skjolde, fyrretræsrødder til tjære og hamp til tovværk.

Derudover blev de forskellige værktøjsfund både fra Danmark og udlandet, samt billeder af bådebyggere i arbejde som på Bayeuxtapetet, studeret og ud fra disse lavede bådebyggerne kopiværktøj til at bygge Havhingsten med.

Bådebyggeren ombord på Havhingsten

Der sejlede to bådebyggere med på Havhingstens togter. De var skibets rorgængere – de skiftes til at sidde ved roret og styre skibet – men de var også med for at observere skibet.

Formålet med sejladsen til Dublin var, at teste om skibet var rekonstrueret korrekt; om det var stærkt nok til en så lang en rejse, og om det havde de sejlegenskaber, som vi forventer skibene havde for 1000 år siden.

Bådebyggerne førte dagbog undervejs. Heri nedskrev de om skibet sejler som forventet, om der var problemer med skrog, sejl eller tovværk, om der var dele der skulle have været lavet anderledes og om der var dele der gik i stykker undervejs.

Det er let at forestille sig, at skibene i vikingetiden kunne få alvorlige skade som et knækket ror eller et hul i skroget, og det samme kan ske for Havhingsten. Derfor er det nødvendigt at bådebyggerne ofte går skibet igennem for at se om noget skal repareres.

Erfaringer

De sidste års sejladser har ikke kun haft det formål, at træne besætningen, de er også gennemført for at teste rekonstruktionen. På togtet til Norge i 2006 lærte bådebyggerne således, at skibet gav sig meget, når det sejlede i hårdt vejr. Enkelte trænagler begyndte at arbejde sig ud og skulle hamres tilbage på plads. Skibet blev derfor afstivet og gjort mindre fleksibelt vinteren over.

På togtet til Dublin var det rorstroppen der var svag og knækkede, hvilket betød, at skibet mistede styreevnen. Derfor er det nødvendigt, at bådebyggerne udover værktøj også medbringer et ekstra ror, ekstra vantnåle (trælåse til det torv som går fra masten og ned til skibets to sider) ekstra trænagler og træ til reparationer, ekstra materiale til tovværk ect. 

Fakta: Bådebyggernes notater i dagbogen bliver sendt hjem til Vikingeskibsmuseet og brugt til forskning i langskibets konstruktion.

Læs mere
» Læs bådebyggerens dagbog

Opgaver
» Sejlads
» Skibsbygning

På Havhingsten kaldes skibskokken en hovmester og skibet har to af slagsen, som deler de mange arbejdsopgaver mellem sig. Inden Havhingstens første togt i 2006 havde hovmestrene en stor opgave foran sig med, at arrangere skibets kabys (køkkenet).
De skulle finde ud af, hvordan de kunne opstille kogegrejet og lave mad om bord, indkøbe køkkenudstyr og finde plads til proviant og vand under dæk.

Kabyssen består af to trækasser bagest i skibet. Den ene indeholder to gasblus, så hovmestrene, i modsætning til vikingetidens madsvend, kan lave mad mens skibet sejler. Den anden indeholder køkkenudstyr; pander, gryder, skærebræt og knive samt krydderier og olie.

Inden Havhingstens togter lægger hovmestrene en madplan for de første par dage af togtet - gerne 10 - 12 måltider - og de ingredienser der indgår heri samt dåsekonserves, ris, pasta og andre madvarer der kan holde sig i lang tid, bliver indkøbt. På grund af pladsmangel om bord må hovmestrene også købe ind undervejs i sejladsen.

Hovmestrene har en proviantgruppe, som består af en gast fra hvert rum i skibet. Gruppen kommer med ideer til madplanen, hjælper med at udtænke en pakkeplan for kabyssen og hjælper til med indkøb og tilberedning af mad undervejs.

Det er proviantgruppens ansvar, at maden til frokost bliver fordelt i rummene på skibet. Den proviantansvarliges skal også sørge for, at finde gaster til kabystjans og bakstørn. Kabystjansen aftjenes inden maden, hvor gasterne giver en hånd med madlavningen. Bakstørnen er opvasken efter maden.

Kosten

Kosten er ligesom i vikingetiden solid, og madplanen tager højde for, at gasterne skal blive mætte og kunne holde varmen, så de har kræfter til det hårde arbejde om bord. En god og sund kost er også vigtig for at mindske risikoen for at gasterne bliver syge.

Kosten er noget anderledes end den vikingerne fik serveret for tusind år siden. Havhingstens gaster får en mere varieret kost med flere grønsager og frugt.

• Morgenmad: Varm havregrød og kaffe eller the. Gasterne, har efter en lang og kold nat, brug for noget varmt og mættende, at starte dagen på. 
  Under sejladsen til Dublin spiste besætningen næsten 5 tons havregrød.
• Frokost: Ikke meget anderledes end hvad alle andre har med på madpakken til hverdag. Hvert rum, med 10 – 12 gaster, deler to frokostkasser med rugbrød, smør og pålæg, der kan holde sig i lang tid, såsom makrel i tomat, tun og røget spegepølse. 

Aftensmaden afhænger af vejret og om skibet sejler eller ligger i havn. 

• I havn: Der grilles ofte og bliver købt friske råvarer, såsom grønsager og kød - Gerne de lokale specialiteter.
• Sejlads i roligt vejr: Hovmestrene serverer et varmt måltid mad; suppe, sammenkogte retter, kogte pølser eller Spagetti Bolognese. Måltider som alle er lette at lave i en eller to store gryder.
• Sejlads i hårdt vejr: Skibet ligger ofte for uroligt til at have gasblussene tændt og gryderne fulde af varm mad. Derfor har hovmestrene medbragt tørret og røget kød der kan spises med et stykke brød. Der bruges også frysetørret mad, som blot skal tilsættes vand, når al anden madlavning er umulig.

Natkassen

Udover de tre måltider om dagen, har rummene hver især en natkasse med the, kaffe, chokolade, kiks, æbler, nødder og tørret røget kød som fungerer som et depot for nattevagterne. Nattevagterne varer i 4 timer af gangen, og er ofte hårde, fordi gasterne er trætte. Kulden gør også, at gasterne bruger meget energi på, at holde sig varme. Fra natkassen kan de få varme drikke samt sukker til at holde energien og humøret oppe.

Drikkevare

Ligesom på krigsskibene i vikingetiden, drikker gasterne på Havhingsten vand. Øl og spiritus er helt forbudt på grund af sikkerheden. Vandet er pakket i store dunke under dæk, som fyldes hver gang skibet lægger til land.  

Fakta: Der er ingen køle- og frysemuligheder på skibet, så de medbragte madvarer skal have lang holdbarhed.

Vidste du:
At der på togtet til Dublin blev spist og drukket: 
1000 guldbarre af mørk chokolade
500 kg havregrød
5124 liter vand

Læs mere
» Læs hovmesterens dagbog

Opgaver
» Historier ombord
» Skibskost og menu

Om bord på Havhingsten er sygeplejersken en fast del af besætningen. Der behandles ikke krigssår, men derimod sygdomme som søsyge og hedeslag samt småskader og vabler, der opstår som resultat af vejr- og arbejdsforhold.

Inden sejladsen har sygeplejersken været med til, at skrive en beredskabsplan, hvoraf det fremgår hvordan tilskadekomne skal behandles i tilfælde af ulykke om bord.

Derudover har sygeplejersken lavet sundhedsattester som samtlige besætningsmedlemmer har udfyldt. Attesterne indeholder navn, adresse, telefonnumre til pårørende, oplysninger om hvilke sygdomme besætningen har eller har haft, samt om man bruger medicin. Attesterne skal hjælpe sygeplejersken til, at forebygge sygdomme og behandle besætningsmedlemmerne under sejladsen.

I tilfælde af sygdom, sår eller skader undervejs, er det sygeplejerskens opgave at pleje og behandle den syge. Til behandling har sygeplejersken en kasse med medicin og en kasse med instrumenter til alvorligere skader. Heri findes forbinding, medicin, ilt, udstyr til genoplivning og udstyr til at afstive brækkede ben og arme eller endda nakke og ryg.

Sygeplejersken indgår i den almindelige vagt-turnus, og er med til at ro og sejle skibet. Sker der alvorlige sygdomme eller ulykker om bord, fritages sygeplejersken fra sine andre arbejdsopgaver. Flere besætningsmedlemmer har gennemgået et førstehjælpskursus, så de kan fungere som hjælpere.

Der er desuden mulighed for, at indrette særlige sygepladser om bord, hvor patienterne kan få ro og sove. Fra skibets radio kan man kontakte læger i land; herunder Radio Medical, som er en 24 timers vagttjeneste.

Sygdomme og skader ombord på skibet

Søsyge, diarré, hedeslag, hypertermi, nældefeber, hjernerystelse, forbrændinger, vabler og småsår er nogle af de sygdomme og skader der forekommer om bord på Havhingstens sommertogter. Det er alle sygdomme der opstår på grund af vejrforholdene, men som også er et resultat af, at besætningen er moderne mennesker som befinder sig under uvante arbejdsvilkår.

• Søsygen er svær at undgå, og mange bliver ramt af kvalme og træthed. Sygdommen gør, at man bliver trist og ligeglad. Der findes ligefrem vandrehistorier om sømænd, der har kastet sig selv over bord for at slippe af med smerten.
• Småsår og vabler, kommer af det hårde fysiske arbejde med håndtering af sejlet, det tunge tovværk samt roningen. Vabler er en naturlig del af livet om bord!
• Hedeslag. Norgestogtet i 2006 bød på utrolig godt vejr, som var årsag til enkelte tilfælde af hedeslag Den stærke sol og de høje temperaturer kombineret med hård fysisk aktivitet medførte stort væsketab, og mange havde muligvis drukket for lidt og var ikke dækket nok til.
• Nældefeber er også et resultat af det hårde fysiske arbejde, og de begrænsede muligheder for at vaske sig og skylle sveden bort betød udslæt og kløen.
• Hypertermi var en risiko på Dublintogtet 2007. Den konstante regn og de kolde nætter på åbent hav betød, at enkelte gaster havde svært ved at få varmen. Har man været kold i lang tid, begynder man langsomt, at havde svært ved at bevæge sig, tænke klart og formulere sig.  
• Diarre forekom på Norgestogtet, men værre tilfælde blev undgået ved hjælp af strenge hygiejneregler omkring madlavningen, uddeling af maden og toiletbesøgene. Hospitalssprit og desinficerende klude er en del af rengøringen i køkkenet og på skibets to toiletter, som skal aftørres efter hvert eneste besøg. Der er derudover regler for grundig håndvask inden madlavning og efter alle toiletbesøg; også selvom man tisser ud over siden. Mange havde endvidere medbragt våde klude til daglig afvaskning af ansigt, hænder m.m. og når besætningen bader, medbringer mange deres tøj og får det vasket samtidig.

Fakta: Sygeplejersken fører, på de lange togter, dagbog og nedskriver hvilke sygdomme, skader og småsår besætningen får, hvordan de behandles, samt sine erfaringer med hygiejneforholdene. Disse oplysninger skal kunne bruges til fremtidige sejladser, og til at lære mere om livet om bord på et vikingeskib.

Samme sygdomme?

Om vikingerne led af samme sygdomme for 1000 år siden, er svært at sige. Livet og især forholdene om bord på skibet dengang og nu er så forskellige, at det er svært at afgøre. Man må formode, at sår og skader efter kampe var noget man kunne behandle på krigsskibene, ligesom vabler og søsyge har været en naturlig del af sejladsen. Dog har mindre sår og skader været langt mere alvorlige i vikingetiden.

Selvom man har gjort arkæologiske fund af instrumenter til at rense og hele sår, og som viser at vikingerne kendte til faren ved infektioner, har infektioner i mindre sår, gennem historien været årsag til blodforgiftning, amputation og i værste tilfælde dødsfald. Infektioner vi i dag kan behandle med antibiotika.

Læs mere

» Læs sygeplejerskens dagbog

Havhingsten har en moderne skjald - en PR-medarbejder - med om bord. Han skal, ligesom i vikingetiden, fortælle spændende historier. Men hvor skjaldens historier altid handlede om de mægtige mænd, og ofte blev fortalt til gæster i kongens hal, fortæller Havhingstens PR-medarbejder historier om skibet, sejladsen og besætningen, til pressefolk og her på hjemmesiden. 

PR-medarbejderens vigtigste opgave er, at fortælle om Havhingsten til medierne. Derfor har han skabt kontakt til journalister, pressefolk og fotografer i Danmark og i udlandet, især Skotland, Irland og England.

Når han skriver en historie om skibet eller besætningen til Havhingstens hjemmeside, læses den måske kun af 100 mennesker, men så snart en avis eller tv-station bringer historien, kan tusinde, titusinde - ja måske nogle gange millioner af mennesker - få mulighed for, at læse om Havhingsten.

Under sejladsen skriver han små historier om oplevelserne om bord; hvordan sejladsen går, hvordan vejret påvirker sejladsen og stemningen om bor. Han beskriver også hvad besætningen oplever og hvordan skibet bliver modtaget i de havne, hvor det lægger til. Historierne sendes hjem og lægges ind på hjemmesiden, så alle, både publikum, pressefolk og pårørende, kan følge sejladsen og se hvad der sker dag for dag.

Historiernes indhold

Som for skjalden i vikingetiden, gælder det også for PR-medarbejderen på Havhingsten at: Jo flere publikummer der hører om helten i deres kvad, jo bedre. I dag er der bare flere helte at fortælle om.

PR-medarbejderen på Havhingsten inddeler sine historier i to: 

1. Historien om projektet.

2. Historien om mennesket

Fortællingen om projektet handler om skibets historie; hvordan det rekonstruerede skib blev bygget, og hvorfor det sejler fra Roskilde til Dublin. Sejladsen hovedformål er at teste skibet i de farvande, det originale skib, Skuldelev 2, sejlede i for 1000 år siden. At man forsker, imens skibet sejler, er noget helt nyt, noget ikke mange har prøvet før og derfor er det en del af PR-medarbejderens opgave, at være med til, at formulere de spørgsmål som rejser sig undervejs.

Historien om mennesket er først og fremmest historien om besætningen; de 60 – 65 spændende og forskellige personer om bord. Skipperen, hovmesteren, sygeplejersken, bådebyggeren, men også de almindelige gaster, der har meldt sig frivilligt til projektet. Besætningen er drevet af eventyrlyst, mod, nysgerrighed samt lysten til fællesskab og mange af de små historier, som lægges ind på hjemmesiden, imens skibet sejler, handler netop om de enkelte gaster og deres oplevelser om bord.

Fakta: PR-medarbejderen har også arbejdsopgaver der ikke handler om historiefortælling. Opstår der en krisesituation på skibet, er det PR-medarbejderens opgave, at råde både skipper og besætning om samarbejdet med pressen. Det er vigtigt at pressen får hurtige og korrekte oplysninger, men endnu vigtigere, at eventuelle pårørende får besked først.

Hvorfor?

I vikingetiden var skjaldens arbejde vigtigt, fordi han sikrede, at folk i eftertiden kendte kongens historie; hans farefulde bedrifter og heltemodige kampe. I dag er PR-medarbejderen vigtig, fordi Vikingeskibsmuseet ønsker, at formidle historien om projektet til så mange så muligt. Men også fordi historierne fra Havhingsten kan være med til, at åbne vores øjne for vores fælles fortid og vise, at vores egen kultur og historie er utrolig spændende og dramatisk.

Læs mere
» Læs Skjaldens dagbog

Opgaver
» Historier ombord
» Hvem skriver historien
» Den gode historie

Den menige besætning om bord på kaldes gaster og består af frivillige, der har meldt sig til projektet. Ingen er som i vikingetiden tvunget at sejle med, men alle er blevet vurderet og udtaget af skibets skipper, styrmænd og rumformænd. 

Skibet er organiseret i rum, som afgrænses af de tofter (bænke), som roerne sidder på. Hvert rum har en formand, som sikrer, at gasterne i rummet udfører deres arbejdsopgaver, overholder deres vagter og melder tilbage til skipper. Gasterne har faste pladser i rummene, så alle ved hvor de skal pakke deres grej ned og hvilke arbejdsopgaver de skal tage fat på.

Vagthold

Ligesom i vikingetiden indgår gasterne i vagthold. Vagterne kaldes bagbord og styrbord vagt efter skibets to sider. Halvdelen af skibet er på vagt, mens resten kan hvile og sove. En vagt varer fire timer og skal bemandes dag og nat. Dog er vagten omkring aftensmaden kun på to timer, så alle gaster når, at få varm mad.

Besætningen på Havhingsten skal ikke holde øje med fjendtlige skibe, men ellers er skibet vagtsystem organiseret ligesom i Vikingetiden. Der er også vagtposter ved sejlet, roret og i udkiggen. Når skibet er i havn, og besætningen går i land, har Havhingsten også en ankervagt, som skal holde øje med fortøjninger og skib. 

Posten som rorgænger (den som styrer skibet) bliver på Havhingsten fordelt på få sejlkyndige personer fra løftingen - det rum på skibet, hvor skipper og styrmænd befinder sig - og de skifter også hver fjerde time.

Da Havhingsten er et 30 meter langt skib, har man valgt at placere en mellemråber ved masten i skibets midte således, at skipper og styrmænd kan komme i kontakt med den forreste del af skibet. Mellemråberens opgaver består i, at råbe kommandoer og beskeder videre til forskibet samt, at råbe udkiggens meldinger tilbage til løftingen.

Gasterne skal udover deres almindelige vagter også have kabystjans og bakstørn. Ved kabystjans hjælper vagten til med madlavningen og ved bakstørn vasker man op efter maden.

Kvindelige gaster

Selvom der sjældent var kvinder om bord på krigsskibene i vikingetiden, er der i dag 18 kvindelige gaster om bord på Havhingsten, og der gælder ingen særregler for dem. Kvinderne indgår ligesom mændene i vagtholdene, og de forventes også, at kunne sejle skibet, lænse vand, ro og klare de hårde fysiske arbejdsopgaver samt det barske vejr til søs. På sommertogtet til Norge i 2006 var det dog de kvindelige gaster, der var hårdest ramt af søsyge! 

Personlig baggage

Gasternes personlige grej pakkes ikke i skibskister, men i vandtætte sække som indeholder moderne udstyr såsom regntøj, uldundertøj, varmetrøjer, pandelygte, kniv, ting til personlig hygiejne, sovepose, liggeunderlag m.m.

Soveforholdene om bord er ikke anderledes end i vikingetiden, og gasterne sover mellem tofterne på dækket eller på årerne, som rulles ud, når de ikke bruges. Sovepose og liggeunderlag bruges kun ved landgang. Når skibet sejler sover gasterne af sikkerhedsmæssige årsager med uldtæpper omkring sig. I krisesituationer kan det nemlig være farligt for gasterne, at være pakket ind i soveposer, de ikke hurtigt kan komme ud af. De skal desuden kunne komme hurtigt op på vagt uden at skulle pakke en masse udstyr sammen efter sig.

Livet om bord

Vagtsystemet om bord på Havhingsten giver gasterne fri hver 4. time. Mange udnytter deres frivagt til, at få sovet, så de er friske til nattevagterne. Men med en besætning på 60 kan det være svært, at få ro og privatliv. Mange vælger derfor, at sætte sig med en bog eller musik i ørerne for, at være lidt alene. Enkelte skriver dagbog og notere deres oplevelser ned. Der bliver også spillet spil på Havhingsten. Flere gaster har medtaget kort og små skakspil med magneter. 

Besætningen består af ti forskellige nationaliteter og gasterne ses ikke så tit. Derfor bruges frivagterne også til socialisere og hyggesnakke. Gasterne lære hinanden bedre at kende og går på besøg i de andre rum i skibet. 

Det er dog ikke altid at man kan holde helt fri på vagten. Der er ofte flere ting der skal laves om bord og mange gaster hjælper på deres frivagt til med, at udføre småreparationer på tovværk og sejl.

Læs mere
» Læs Skjaldens dagbog

Opgaver
» Skippers lov
» Vagtplan
» Spil

Der er ingen våben om bord på Havhingsten. Til gengæld kræves det i dag ved lov, at alle skibe har sikkerhedsudstyr og navigationsudstyr om bord. 

Derfor bærer alle på Havhingsten redningsvest, og skibet er udstyret med redningsflåder, nødraketter og lanterner (røde og grønne lygter i toppen af masten). 
Da Havhingsten ikke har noget lys, er store lygter også en vigtig del af udstyret. Disse bruges når skibet lægger til havn i mørke eller hvis skibet er kommet for tæt på land, især skær og klipper.

Elektronisk udstyr

Skibet har:

• en GPS satellitnavigator, som kan oplyse om skibets position og fart
• en AIS-radar som viser, om der er skibe i nærheden og opgiver Havhingstens position til andre skibe. 
• en vejrstation, der måler vindhastighed, lufttryk, temperaturer og vandtemperaturer
• en radio til at kontakte omkringliggende skibe eller land. 

Derudover havde Havhingsten en del kommunikationsudstyr med på turen til Dublin. Eksempelvis en computer til, at sende meldinger tilbage til Vikingeskibsmuseet, så man her på hjemmesiden kan følge med i sejladsen og læse besætningens log- og dagbøger.

Mange af skibets besætningsmedlemmer har fået udleveret digitale kameraer og video-kameraer, så de kan fotografere og filme skibets rutiner og arbejdsopgaver. Alt skal dokumenteres, så Vikingeskibsmuseet kan få et bedre indblik i hvordan skibet sejles og hvilke arbejdsopgaver der er nødvendige om bord. Hvilke forskelle er der fx på besætningens rutine ved skøderne når der kovendes i henholdsvis hårdt vejr og godt vejr?