Hvem skriver historien?

I modsætning til i Skandinavien var det i kristne og muslimske områder almindeligt at skrive begivenheder ned i Annaler (årbøger), krøniker, levnedsbeskrivelser og rejsebeskrivelser.

I nogle af disse fortællinger optræder vikingerne. Vikingerne er dog oftest det sekundære emne og fortællingerne er fortalt på baggrund af politiske, militære eller religiøse konfrontationer med vikingerne. Nogle enkelte er førstehåndsfortællinger (dvs. at den der skriver også har oplevet det han/hun skriver om), men mange bygger ligesom de skandinaviske/nordiske kilder også på mundtlige overleveringer af legender og historier.

  • Hvilke kilder har vi i dag, som kan fortælle os om vikingernes tilstedeværelse i England og Irland?
  • Hvem har skrevet de skriftlige kilder om vikingerne i England og Irland?
  • Diskuter hvorledes forfatterens baggrund kan have haft betydning for hans beskrivelse af et hændelsesforløb. Stil evt. flere kildeudsagn op ved siden af hinanden og sammenlign dem.
  • Forestil dig, at du levede I vikingetiden og var munk I klosteret ved Glendalough. Skriv en side I jeres klosterannal om den dag vikingerne kom. Overvej, hvad der var vigtigt for dig at få med for eftertiden. Hvad ville du skrive hvis det var din private dagbog?, og hvad ville du skrive I din dagbog, hvis du var irsk bonde på markedet I Dublin i 1100tallet eller hvis du var skotte i 1263 i slaget ved Largs.
  • Ændres synet på vikingerne over tid?
  • Vurder de forskellige kildeudsagn til kampene ved Stamford Brigde og ved Hastings. Hvem har skrevet dem og tager de parti?
  • Er der forskel på, hvad man kan udlede af en skriftlig kilde og en arkæologisk kilde? Og hvorfor/hvorfor ikke. Snak evt. om vikingernes hygiejneforhold.

Hvem skriver historien

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til praktiske øvelser og til skriveopgaver.

Opgaven omhandler emner som:

  • Skriftlige og arkæologiske kilder til vikingetiden
  • Kildekritik
  • Fortællen og fortællinger
  • Skriveforløb
  • Synet på vikingerne

Opgaverne tager primært udgangspunkt i de kilder vi kender fra Storbritannien og Irland, men også den arabiske, rejsende Ibn Fadlans møde med og beskrivelse af vikingerne er sjov at inddrage i undervisningen. Følgende temaer og historiske steder hjælpe med at løse opgaven: 

 

Begynd evt. undervisningen med en øvelse, hvor eleverne går sammen to og to, og vælger en episode, som begge har overværet eller deltaget i. De går derefter hver til sit og skriver ned, hvordan de hver især oplevede episoden. De færdige kildetekster læses og eleverne diskutér, om der er den samme opfattelse af episoden, eller om der er lagt vægt på forskellige ting. Til sidst overvejes, hvorfor der kan være forskellige tolkninger af den samme episode.

Senere i undervisningen kan eleverne finde fremstillinger af vikinger fra forskellige tider eller kontekster (eller find selv eksempler herpå). Det vil være muligt herudfra at diskutere, hvorfor man til forskellige tider og i forskellige situationer beskriver vikingerne forskelligt.

Opgaven kan indgå i et tværfagligt forløb mellem historie og dansk. Den kan evt. kædes sammen med udvalgte dele af opgaverne runer og historier ombord i et emne om historiefortælling og skriftlige kilder til vikingetiden. De kan arbejde med kategorierne: Hvem handler historien om? Hvor foregår den? Hvordan skal den begynde?

Fag: Historie, Dansk.

Niveau: Folkeskolen 4.-10. klasse.