Jarledømmet Orkney
Orkney, Shetland og Caithness udgjorde i vikingetiden et samlet jarledømme, der blev regeret fra Orkney. Ingen andre steder i Storbritannien skinner vikingernes indflydelse så stærkt igennem som her.
De fleste af øernes stednavne er nordiske, og de er i dag tegn på at vikingerne engang havde stor magt på øen.
Vikingernes indflydelse begyndte sent i 700-tallet med af enkle, spredte plyndringer, men senere slog landsforviste stormænd fra Norge sig ned på Orkney. For at undgå et oprør fra Orkney, skulle den norske konge have angrebet øen og gjort den til et norsk jarledømme. Jarledømmet voksede sig med tiden stort nok til at være en trussel for Norge selv, for ikke at tale om de omkringliggende skotske områder.
Norge genvandt kontrollen over Orkney, men i løbet af 1200-tallet blev øen mere fredelig og en del af Skotland. Men vikingerne boede der fortsat og Orkney var frem til 1400-tallet meget skandinavisk.
Orkney var magtcentrum for jarledømmet. Kirkwall blev øens hovedstad. Her ligger den myrdede jarl Magnus begravet som helgen i St. Magnus domkirke.
Fair Isle ligger halvvejs mellem Orkney og Shetland. Det fortælles i Orkneyinga Saga, at Fair Isle havde et fyrtårn for at kunne advare Orkney om angreb fra Shetland. Der er ikke fundet spor efter vikingebebyggelse på øen.
Shetland har derimod mange spor efter vikingerne. Ingen skriftlige kilder fortæller om vikingernes bosættelser eller militær aktivitet på øen, men både sproget, stednavne og udgravninger af vikingegårde er beviser.
Fakta: Jarledømmet rakte langt ind i det skotske fastland med et "brohoved" på Cainthness, hvor få udgravede bosættelser indikerer vikingeres indflydelse i det 10. århundrede.
