Skjald
I vikingetiden havde man professionelle historiefortællere som blev kaldet skjalde. Skjalden var ofte medlem af en konges eller høvdings hird. Hans vigtigste opgave var at fortælle dramatiske historier om kongens eller høvdinges heltemodige bedrifter.
Fakta: Ordet skjald stammer fra det gamle nordiske ord Skáld som kendes fra ældre Vikingetid. Historierne blev fortalt i kvad (vers) og de ældste bevarede skjaldekvad er fra slutningen af år 800. Selvom kvadene blev videregivet mundtligt, blev enkelte af de mest populære nedskrevet. På runestenen Karlevi på Öland fra 1000-tallet står en hel bevaret skjaldestrofe, og i dag findes mange kvad bevaret i de islandske sagaer nedskrevet i 1100-1200-tallet.
Skjaldens opgave
Skjalden var en anerkendt person i vikingetiden, og da han var medlem af kongens eller høvdingens hird, kaldtes hans versemål eller kvad, Dróttkvætt, hirdens versemål.
Skjaldens vigtigste opgave var, at sikre et godt eftermæle for sin herre. Versene skulle hylde kongen, skabe ham et godt ry, ved at fortælle om hans modige bedrifter på slagmarken og sikre, at historierne blev husket efter hans død.
Fra sagaerne kender man til vikingen Egil Skallagrimsson, som også var en dygtig skjald. Når han havde sejret i kamp, beskrev han sin handling ved, at lave et vers om den.
"Jeg har faret om med blodig klinge og gjaldende spyd
ravnen fulgte mig, vikingerne trængte voldsomt frem
ophidsede holdt vi kampene
ilden rasede hen over mænds boliger
vi lod de blodige kroppe blive livløse".
Udover, at underholde gæster i kongen hal, kunne skjalden sandsynligvis følge med på større rejser. Derfor var det vigtigt, at skjalden kunne improvisere og fremtrylle vers om helte og vundne kampe når kongen eller høvdingen ønskede det. For eksempel inden et vigtigt krigsslag: I 1230 skriver Snorre Sturlasson i Olav den Helliges saga, at hirdskjalden Thormod Kolbrunsskjald en tidlig morgen, lige før slaget ved Stiklestad i 1030, fortalte eddadigtet Bjarkemål. Digtet handlede om den modige sagnkonge Rolf Krake og hans mænds mange kampe, og skulle give Olav den Helliges krigere mod inden slaget.
"Lange sværd
sælsomt synge
flække aksler
og brystet flænge".
Kvadenes indhold
Mange skjaldekvad indeholder kenninger som gav dem deres spændende og dramatiske stil med blodige detaljer. Kenninger består af to ord; et hovedord og et bestemmelsesord. Eksempler på kenninger kan være: ”sårets hav” eller ”sværdets sved”, som hentyder til blodet, der flyder fra et krigssår, ”bølgernes hest” hvor hest betyder skib og ”Rhinens lue” som betyder Rhinens guld.
Mange skjaldekvad indeholdt også myter og sagn om de nordiske guder, da vikingerne mente, at guderne havde stor indflydelse på, hvordan et slag endte.
Litteratur
Skoletjenestens undervisningsmaterialer til forløbet: Skjalde og historiefortællere
Roesdahl, Else: Vikingernes Verden, København: Gyldendal 2001 s. 178 - 197