Biter - roernes sæde
Biter og bjælker bliver som regel hugget ud af et lige stykke træ og fastgjort med et knæ i hver sin side. Men ofte er det sådan, at der er et ”groet knæ” i den ene side - dvs., at bådebyggeren har valgt en stamme med en gren, der har haft den helt rigtige facon.
Biterne er vigtige dele af spantet. En bite med sin bundstok, knæ og oplængere er den stiveste konstruktion i en båd. Styrken i plankerne, bundstokkende, knæene mv. er stor, fordi de alle følger træets fibre. Derfor kan de alle hugges ned til små dimensioner og samtidig være stærke. Plankerne, kølen og spanterne er konstrueret til at give lidt efter. Det giver tilsammen det stærke og fleksible skrog - som er kendetegnet for den åbne, nordiske og klinkbyggede båd, der har sin oprindelse i bådene fra før vikingetiden.
Gå på opdagelse i vikingeskibets skrog. Klik på de grå markeringer med musen, og læs mere om skrogets opbygning