Stævne og køl

Køl og stævn

Bådens rygrad

Stævne på både og skibe fra vikingetid og tidlig middelalder, blev fremstillet på forskellige måder, men kan deles op i to hovedkonstruktioner: Trappestævne og Spunningsstævne.

En stævn laves af ét stykke ved at kløve et egetræ i halve og dernæst i kvarte. Der går én kvartkløvning til én stævn. Først bestemmes stævnens udseende, dvs. antallet af bord, formen på yderkanten og bredden af stævnen, hvor bordene løber ind. Herefter hugges ydersiden, så formen bliver en forlængelse af bådens bordgange, og til sidst udhules stævnen, så bordene kan samles til stævnen med klinknagler.

Båden kan godt have flere bordgange end der er 'trapper' på stævnene.

Fremstilling af køl og stævn

Stævne og køl fremstilles ofte af egetræ, med øksen som det vigtigste værktøj.

Stævnens ydre kanter og de karakteristisk ’trappetrin’ hugges ud. Linjerne langs siden af stævnen markeres og den første udskæring skabes med et stemmejern. Stævnen udhules til den rigtige tykkelse, som varierer fra bund til top.
Den lange køl er t-formet og danner bådens rygrad. Kølen fremstilles fra en lang egestamme, som gradvist hugges ned til den rigtige størrelse. Først grovhugges den til en firkantet profil og derefter begynder det mere detaljerede arbejde med at forme kølen. Igen er øksen det primære værktøj. Dog bruges stemmejern også til at markere specifikke punkter på overfladen, og til at forme de svingende ’vinger’, som løber langs kølens kanter. Hvis kølen er færdig før stævnene, smøres den omhyggeligt med linolie og opbevares i skygge, så den ikke tørre ud og flækker under solens varme. 

Køl og stævne samles med et skråskar, og fastgøres med tre jernnagler i hver ende. Tjæret uld placeres mellem køl og stævne, som tætning. Det hjælper til at gøre samlingen vandtæt.