Bjerring Kirke

I våbenhuset er opstillet en runesten, som først kom for en dag i 1996, da gulvet i kirken skulle restaureres. Stenen er med sine mindst 2,25 m blandt de helt store. Som sekundær funktion var den blevet brugt som dørtærskel til kirken – om sådan en placering skal forklares med, at man eftertrykkeligt ville træde hedenskaben under fode, eller om det er udtryk for et ønske om at hjælpe de hedenske forfædre til evig frelse, diskuteres ivrigt af eksperterne.

Runestenen

En del af teksten er gået tabt, da stenen blev hugget til for at kunne tilpasses den nye funktion som kirkegulv, men runologer fra Nationalmuseet har dog tydet så meget: “Thorgun, Karlungs/ Karungs [?] datter, rejste [denne] sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St[?]…; men Tue Smed, hans frænde [slægtning], huggede. Stenen … fra stedet, men [?] … Ingulv[?] …”. Med et fundsted så tæt på Bjerringhøj er det fristende at tro, at det er Thore, der lå begravet i højen. Der er også et bemærkelsesværdigt navnesammenfald med stenen i Asmild Kirke kun 20 km vest herfor og de tidlige medlemmer af Thrugot-slægten.

Udover teksten er denne sten også prydet med en maske i Mammenstil, som ikke ses ret ofte på runesten, men interessant nok også på Skjernstenen kun knap 14 km nordøst herfor. Til gengæld er masker meget brugt på andre former for kunsthåndværk fra vikingetiden, og de ses på flere genstande fra både Mammengraven og på de beslag fra et skrin, som var en del af skattefundet i landsbyen Mammen. I masken på runestenen er der fundet rester af farvestoffet mønje, så den har fremstået lysende orange for beskueren. Stenen står i våbenhuset der er åbent.