Runesten og billedsten

Her er en liste over mange af de runesten og billedsten der er fundet rundt omkring i hele Danmark. 

Runesten og billedsten

På Aars Kirkegård lige ved kirken står en runesten med indskriften: “Asser satte denne sten efter Valtoke, sin drot. Stenen forkynder at den længe vil stå her. Den skal nævne [omtale] Valtokes varde”. Det diskuteres, om stenen kan knyttes til Jellingdynastiet pga. titlen drot, som på oldnordisk betød herre eller fyrste. Man antager derfor at Asser havde en militær tilknytning til magten.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På Aars Kirkegård lige ved kirken står en runesten med indskriften: “Asser satte denne sten efter Valtoke, sin drot. Stenen forkynder at den længe vil stå her. Den skal nævne [omtale] Valtokes varde”. Det diskuteres, om stenen kan knyttes til Jellingdynastiet pga. titlen drot, som på oldnordisk betød herre eller fyrste. Man antager derfor at Asser havde en militær tilknytning til magten.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

 

I dag er kun kirken tilbage, og da den blev restaureret i 1950 af Nationalmuseet dukkede Asmildstenen op i den ydre kirkemur til nordtårnet.

► Læs mere om Asmildstenen her

I våbenhuset er opstillet en runesten, som først kom for en dag i 1996, da gulvet i kirken skulle restaureres. Stenen er med sine mindst 2,25 m blandt de helt store. Som sekundær funktion var den blevet brugt som dørtærskel til kirken – om sådan en placering skal forklares med, at man eftertrykkeligt ville træde hedenskaben under fode, eller om det er udtryk for et ønske om at hjælpe de hedenske forfædre til evig frelse, diskuteres ivrigt af eksperterne.

Runestenen

En del af teksten er gået tabt, da stenen blev hugget til for at kunne tilpasses den nye funktion som kirkegulv, men runologer fra Nationalmuseet har dog tydet så meget: “Thorgun, Karlungs/ Karungs [?] datter, rejste [denne] sten efter Thore, sin mand, Tholfs søn, på St[?]…; men Tue Smed, hans frænde [slægtning], huggede. Stenen … fra stedet, men [?] … Ingulv[?] …”. Med et fundsted så tæt på Bjerringhøj er det fristende at tro, at det er Thore, der lå begravet i højen. Der er også et bemærkelsesværdigt navnesammenfald med stenen i Asmild Kirke kun 20 km vest herfor og de tidlige medlemmer af Thrugot-slægten.

Udover teksten er denne sten også prydet med en maske i Mammenstil, som ikke ses ret ofte på runesten, men interessant nok også på Skjernstenen kun knap 14 km nordøst herfor. Til gengæld er masker meget brugt på andre former for kunsthåndværk fra vikingetiden, og de ses på flere genstande fra både Mammengraven og på de beslag fra et skrin, som var en del af skattefundet i landsbyen Mammen. I masken på runestenen er der fundet rester af farvestoffet mønje, så den har fremstået lysende orange for beskueren. Stenen står i våbenhuset der er åbent.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Ca. 5 km nordvest for Randers ligger den lille landsby Borup. Stednavne, der ender på -rup, -strup og -drup, er afledt af ordet torp. Stednavneforskere mener, at byer med sådanne navne er grundlagt i slutningen af vikingetiden. Netop i Borup har man på en runesten måske fundet grundlæggeren af byen omtalt. Stenen dukkede op så sent som i 1995 i forbindelse med arbejde omkring kirkens fundament, hvor den som så mange andre runesten lå som tærskelsten under norddøren.

Runestenens tekst

Da stenen blev befriet fra fundamentet, kunne man læse teksten i sin helhed: “Asi (Æsi) rejste denne sten efter Thorgot, sin fader, Boves søn, den bedste [?] thegn”. Det er meget sandsynligt, at den Bove, der omtales på stenen, har grundlagt byen – Boves torp. Her har ligget en vandmølle, og andre bebyggelser i sognet støtter op om teorien om, at Borup i sin tid har været et stormandssæde. Samtidig bemærker man også på denne sten at navnet Thorgot går igen, som måske peger på en forbindelse til den magtfulde Thrugotfamilie. Stenen står i våbenhuset.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Runestenen er den største på Bornholm, og har oprindelig stået ved en lille høj. Den blev flyttet i 1700-tallet, og siden genfundet i 1868, hvor den havde været brugt som dæksten på Brogårdsbroen over Baggeå. Nu er den atter kommet til ære og værdighed ved landevejen ca. 1,5 km sydøst for Hasle. På stenens skriftbånd, som løber fra venstre mod højre, står: Svenger lod denne sten rejse efter sin fader Toste og efter sin broder Alvkaj og efter sin moder og efter sin søster. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Udvendigt på kirkens våbenhus er der indmuret en runesten. "Toke, Lutaris søn, satte denne sten efter sin søn Åste." 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Ifølge kilderne var Fjenneslev slægtens hjemby. Et bynavn, der slutter på -lev, stammer fra før vikingetiden. Det siges, at Skjalm Hvide blev begravet i den første Fjenneslev Kirke, men siden flyttet til Sorø Klosterkirke, der blev bygget som slægtskirke. Den nuværende kirke i Fjenneslev blev rejst af hans søn Asser Rig ca. 1130. Kirken er udstyret med ikke mindre end to tårne.

Legenden om de to tårne

Ifølge legenden blev Asser kaldt i leding midt under kirkebyggeriet, og han bad derfor sin gravide kone Inge, barnebarn af Knud den Hellige om at sætte tårn, hvis hun fik en dreng og spir, hvis det blev en pige. På den måde ville han med det samme vide besked, når han vendte hjem fra krigen. Da han så de to tårne, forstod han, at Inge havde skænket ham to sønner, Absalon og Esbern Snare.

Det er bare en god historie, for vi ved, at de ikke var tvillinger og at tårnene er bygget senere end kirken. På kirkegården til venstre for våbenhuset står en runesten, der er dateret til slutningen af vikingetiden, hvorpå der står at “Sasser rejste stenen og gjorde [dvs. byggede] broen.” Det er set andre steder, at mandsnavnet Asser er tillagt et S, uden at man præcis ved hvorfor, så det er fristende at tro, at det er den kendte Asser Rig, der udover kirken også byggede en bro.

Stenen har sikkert oprindeligt stået på det sted ved Tuelå kun 4 km væk, der fortsat bærer navnet Sasserbro. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

Her finders en runesten i selve kirken. På stenen står "Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe hans sjæl."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På få af de bevarede runesten får vi oplyst, hvor de oprindeligt har været placeret, eksempelvis Gunderup 1, som oprindelig har stået på toppen af en gravhøj: Toke rejste disse sten og gjorde disse kumler efter sin måg [stedfader] Abe [Ebbe], en god thegn, og Tove, sin moder. De ligger begge i denne høj. – Abe [Ebbe] undte Toke sit gods efter sig. Thegn betyder formentlig tormand. Siden er stenen som så mange andre blevet flyttet, og i dag finder man den i våbenhuset i Gunderup Kirke.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I den smukke slotspark er tre fynske runesten opstillet, bragt hertil af den arkæologiinteresserede kong Frederik 7. De er placeret ved Grevinde Danners gravhøj. To af stenene, Flemløse I og II, omtaler begge Roulv fra Helnæs.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

5 km øst for Mammen og Bjerring står en runesten, hvor der er et bemærkelsesværdigt navnesammenfald. Stenen er rejst af Tholf efter hans broder Rade. På den anden side er tegnet et skib med en speciel stævn. Stenen står i haven bag præstegården.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

 

Ravnunge-Tue gjorde det ikke kun i runesten på Bækkeegnen. Så langt væk som i Horne, knap 50 km vest for Bække, står endnu en af hans runesten. Oprindeligt har den været placeret ved den vestjyske oldtidsvej, men nu er den kommet på kirkegården ved Horne Kirke. Den bærer indskriften “Ravnunge-Tue gjorde denne/Thyras høj”. En del af stenen mangler og det sidste ord Thyra kan også tolkes som “denne”. Vi ved derfor ikke med sikkerhed, om Tue rejste flere sten, der alle omhandler Thyras høj eller flere høje for kvinder, der tilfældigvis alle hed Thyra.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

En af Vendsyssels største runesten finder man i våbenhuset til Hune Kirke, 2 km øst for Blokhus. Teksten vidner om, at man i vikingetiden fik tildelt navne, som beskrev ens evner. I det her tilfælde om Runulv, der var rådsnild, det vil sige klog og kvik til at komme med løsninger: “Hove, Thorkil, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Stenen er dateret til den sidste del af vikingetiden og har formentlig engang stået ved oldtidsvejen fra Hune til Jetsmark.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På en sten i Hørdum Kirke, 20 km sydvest for Thisted, kan man se en billedfremstilling af fortællingen om guden Thor på fisketur efter Midgårdsormen. Sagnet er hugget ind i stenen, hvor Thor er afbilledet i sin båd i færd med at få Midgårdsormen på krogen. Stenen har været brugt som trappesten i kirken, indtil den blev opdaget under restaurering af kirken i 1954.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Runesten ved Randers- Mariager landevejen, hvor en sidevej mod vest fører ind til herregården Kjellerup. På stenen står "Thergot rejste denne sten efter sin fader Asved. Han misgerning mødte, fejhed i følge med Ildes sønner."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I Kolind Kirke står en runesten med indskriften" Toste, Asveds smed, rejste denne sten efter sin broder Tue, som fandt døden østpå."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På kirkegården ved Læborg Kirke 6 km syd for Bække står i dag den fjerde runesten med forbindelse til Ravnunge-Tue. Oprindeligt har den med al sandsynlighed været opstillet ved Hærvejen. På den står: “Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning.” Der er også hugget to Thorshamre på denne sten. Som i tilfældet med stenen ved Bække Kirke er det muligt, at der igen er tale om kong Gorms dronning Thyra, men i vikingetiden kunne dronning også betyde frue eller herskerinde, og desuden var Thyra et almindeligt navn, så måske er der bare tale om at Tue var gift med en Thyra. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Tillitse er et af de steder på Lolland-Falster med et slavisk navn, som indikerer at her slog venderne sig mere permanent ned. Vikinger med nordiske navne var her dog også – det vidner runestenen uden for våbenhuset til Tillitse Kirke om. Stenen er speciel, fordi man på den kan læse to forskellige budskaber: på den ene side står der en kærlighedserklæring: “Toke ristede runerne efter sin stedmoder Thora, en god kvinde”. Hen imod slutningen af vikingetiden har Eskil på den anden side af stenen skrevet, at “Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. Krist og Sank Mikael hjælper hans sjæl”. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I kirken står en runesten med både runer og et skibsbillede. "Taste og Asbjørn rejste denne sten efter deres broder Tue." 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Runesten i kirken. Stenen bære indskriften "Toke satte denne sten efter sin fader Uflå, en meget velbyrdig thegn". På stenens bagside er indhugget en hjort og en hind, som i den nordiske mytologi knytter sig til guden Frej.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I våbenhuset i Rønninge Kirke står en runesten – den eneste bevarede fra Østfyn. Teksten på stenen lyder: “Sote satte denne sten efter sin broder Elev, søn af Asgot med det røde skjold”. Stenen har haft lidt af en omtumlet tilværelse. Da den blev registreret i 1627, sad den i en stenbro, men skulle ifølge traditionen være flyttet dertil fra en høj. Siden forsvandt stenen igen, men dukkede op i 1853 ved nedrivning af et hus i Kerteminde. Så blev den atter benyttet som grundsten i en anden bygning, men senere udtaget og opstillet på den gamle kirkegård i Kerteminde. Til sidste endte den i Rønninge Kirke.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På runestenen står "Frøsten satte denne sten efter sin lagsmand Gyrd, Sigvalds broder ... Tvegges ..." 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Runesten i kirken. "Germund (NN`s søn) gjorde disse kumler efter Sasser. Star rejste stenen efter den døde. Thor vie disse kumler."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I Øster Alling Kirke står der en runesten. Indskiften lyder "Thore rejste denne sten efter Fastulv Myge."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden 

På stenen står der "Asser landbestyrer, Kugges søn, ristede disse runer efter dronning Asbod."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Runestenen har følgende indskrift "Thorkil satte stenen efter sin fader ... søn."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Indmuret i den sydvendte mur på Hanning Kirke, sidder en runesten. Stenen er genbrugt som byggesten i kirken, og derfor findes hele indskriften desværre ikke mere. Tekst fortæller at “V…, Tues søn, rejste denne sten efter Gyde, sin mor, …kil h[uggede?]” – dertil er stenen påført en Thorshammer. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

 I præstegårdshavens østdige står en runesten med følgende indskrift. " Asgot, Thygotes søn, rejste stenen efter sin broder Esge."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På kirkegården står en runesten. "Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og ... som værst for sønnen."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I Østjylland falder man næsten over runesten, men på samme breddegrad mod vest er runesten bemærkelsesværdigt fraværende – bare to sten er fundet. Kommer man sydfra, når man først til stenen på kirkegården til Ådum Kirke knap 15 km øst for Ringkøbing Fjord. Det er en sten fra den sidste del af vikingetiden. På stenen står der: “Thorulv satte sten efter Toke Tokesøn, den ypperste… Gud hjælpe hans [sjæl]”. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På runestenen står der "Toke, Troels´ søn, rejste denne sten efter ... god ... og Risbiik sin broder."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I gennemgangen til parkeringspladsen ved indgangen til Hobro Bibliotek står en runesten, hvorpå der står: Thore rejste denne sten efter sin fælle Karl den gode, en meget god dreng.

Umiddelbart en helt almindelig runesten, men fordi der er bevaret en anden sten med nøjagtigt samme indskrift muret ind i Ås Kirke i Sverige, så bliver historien pludselig mere interessant: Thore er med al sandsynlighed fra Fyrkategnen, for ved Glenstrup mellem Randers og Hobro er der fundet endnu en sten, som han rejste efter sin far Gunner. Den står nu på Nationalmuseet. Karl er derimod et navn, vi ellers kun ser på svenske runesten, så måske kom Karl til Fyrkategnen, hvor han døde. Vennen Thore satte så et minde efter ham både her og på hans hjemegn.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Der står en runesten inde i Nørre Nærå Kirke. Indskriften lyder således: "Thormund, Brug kumlet."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Ude foran kirken står en runesten. Den har en historie, som rækker flere tusind år længere tilbage, end da den blev ristet med runer i vikingetiden. Skåltegn – de skålformede fordybninger i overfladen – afslører, at granitstenen allerede havde været forarbejdet af menneskehænder i bronzealderen og brugt til kultiske ritualer. Skriftlige beretninger om fundet af stenen tyder på, at den har været del af en skibssætning. Stenen hører til blandt de ældste bevarede runesten fra 700-tallet. På den står: Hornbores, Svides ætlings, sten. Tilnavnet Hornburi betyder måske hornbæreren eller hornblæseren. Er det et instrument, der tales om, eller hører vi her om en vikingehjelm med horn, som ellers skulle være en myte? 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I Jetsmark Kirke står en runesten. " Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

"Runestenen står inde i kirken. "Thorkil Svindbakke rejste denne sten efter sin fader Toke, som (ejede skib med...?)"

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I Gørlev er en romansk kirke bygget omkring år 1100. I våbenhuset står to runesten. Den første blev fundet i 1921 som dørtærskel. På den står: “Tjodvi rejste denne sten efter Odinkar. fuþąrkhniastbmlR. Nyd kumlet vel! Tidsel/ mistelten/lille kiste. Jeg satte runerne rigtigt. Gunne, Armund …” Det specielle ved denne sten er brugen af besværgelser, i særdeleshed ordet, der starter med futharkh – et udtryk man har fundet på flere forskellige genstande fra hele vikingetiden. I dag bruger man også ordet futhark som navn på vikingernes alfabet.

Den anden runesten blev først fundet i 1964. På den står: “Thorgot/Thorgund satte denne sten efter sin fader Halvdan” – det er altså usikkert om det var en mand eller kvinde, der satte stenen. Det er nærliggende at knytte begge sten til Tissø-komplekset – måske var Odinkar og Thorgot begge lokale stormænd, der boede ved Tissø tæt på kirken?

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Runesten giver et lille glimt af de mennesker, som i sin tid befolkede denne egn. Flere sten er knyttet til kirken i Sandby, der ligger 7 km sydøst fra Sigersted. I 1931 blev en runesten taget ud af kirkemuren, så teksten kunne læses i sin fulde længde: “Eskil satte denne sten [el. disse sten] efter sin broder Tue […] Og Krog [?] […]”. Forskere mener, at den sidste linje skal fortsættes med “ristede runerne”. Den kan i dag ses på kirkegården øst for våbenhuset. En anden sten fra kirkemuren blev allerede i 1828 taget ud og bragt til Nationalmuseet, hvor den står i Runehallen.

Selvom vi ikke kender til denne stens oprindelige placering, så var den helt sikkert lokal. På stenen står nemlig “Sølve rejste [stenen] … Spalkløse efter Sasser, [sin] far, og gjorde denne bro efter Torgisl, sin bror. Altid skal … dette mindesmærke, som Sølve/ han selv udførte” – Spalkløse er formentlig landsbyen Spragelse, som ligger ca. 10 km syd for Sandby. Om det er samme (S)asser, der også byggede bro over Tuelå 20 km nord for Spragelse, kan man kun gisne om.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Vest for Thisted rejste Åse mindst to runesten over to forskellige mænd. I våbenhuset til Vang Kirke kan man se stenen, hvor Åse lod riste: “Åse satte denne sten efter Omunde, sin mand, som var Finulvs hirdmand”. Runestenen er i øvrigt Danmarks mindste med sine kun 63 cm i højden. Åse satte også en runesten i nabosognet Tvorup, som desværre er forsvundet i 1600-tallet. Her stod: “Åse satte denne sten efter T… sin gode …, som blev dræbt på Aufu Hede og var Saka-Juters [?] hirdmand. Stenene stammer fra tiden omkring år 1000, netop som kristendommen var indført i Danmark. Det var urolige tider, hvor Harald Blåtand og Svend Tveskæg kæmpede om magten, hvad der har kostet Åse og hendes slægt dyrt.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

To runesten på kirkegården. På den største står "Sasgerd, Finulvs datter, rejste stenen efter Odinkar, Osbjørns søn, den dyre og hin drottro. Den sejdkarl (skal) den mand (være) som bryder disse kumler."

Runerne omslutter et maskebillede. 

På den anden sten, som er et fragtment, optræder navnene Osbjørn og Harald.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Lige ved våbenhuset til Skjern Kirke, står to sten, som begge omtaler Osbjørn. Den ene er kun et fragment, og den fulde tekst kendes desværre ikke, men af det bevarede kan man læse “…Osbjørn V… sin broder/fader … Haralds”. Stenen er dateret til anden halvdel af 900-tallet, så det er ikke umuligt, at den nævnte Harald er kong Harald Blåtand.

Den anden sten, som blev fundet i ruinerne af det nærliggende Skjern Voldsted, er derimod hel. Den fulde indskrift lyder: “Sasgerd, Finulvs datter, rejste stenen efter Odinkar, Osbjørns søn, den dyre og hin drottro. En sejdkarl [skal] den mand være, som bryder disse kumler”. Også på denne sten er der en royal henvisning, idet den understreger at Odinkar var tro mod sin drot, altså sin konge. På denne sten er hugget en maske i Mammenstil, som man også ser på stenene ved Bjerring Kirke 14 km sydvest herfra og Sjellebro 30 km vestpå syd for Randers.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

I Skivum Kirke, står en runesten i våbenhuset, hvorpå der står: “Moderen Thyra og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse kumler efter G…/K… den huþska; han var den bedste og første af ‘landmænd’ i Danmark”. Forskere mener, at ‘landmand’ skal forstås som en kongelig embedsmand, og ikke i betydningen ‘en som dyrker jord’. Stenen er særlig interessant, fordi det er den eneste runesten bortset fra Jellingstenen, der omtaler Danmark ved navn.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Godt og vel 20 km vest fra Skt. Knuds Kirke “Paa Assenbølle Mark, ej langt fra Gribsvad, paa højre Haand af Landevejen, naar man kommer fra Odense, ligger Skt. Knuds Sten, hvorpaa Knud den Hellige, ved sin Reise til Odense skal have hvilet sig.” Således står der i Antiquariske Annaler fra 1812. Ifølge sagnet hvilede kong Knud sine trætte fødder her under flugten fra Jylland til Odense i året 1086. I middelalderen opstod traditionen med at kaste småsten på stedet – det skulle beskytte mod at lide samme skæbne som den myrdede konge. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På Randbøl Hede, står Randbølstenen på sin oprindelige placering. Indskriften lyder: “Tue bryde rejste denne sten efter brydens hustru. Disse stave vil leve meget længe for Thorgunn”. Det er nok den kvinde, som man fandt rester af under stenen, da den blev opdaget i 1874. Randbølstenen er et af få eksempler på runesten, som er placeret på høje eller i forbindelse med grave, og det er derfor sandsynligt, at den blev rejst før kristendommens indførelse. I skriftlige kilder fra tidlig middelalder bliver titlen “bryde” mest anvendt om en godsforvalter, men også om kongens lensmænd.

Teksten på Randbølstenen er i samme stil som teksten på Ravnunge-Tues runesten ved Klebæk Høje, og på både Randbøl- og Bækkestenen afsluttes tekstbåndet, så det fremstår som et ormehoved. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

På Randbøl Hede, står Randbølstenen på sin oprindelige placering. Indskriften lyder: “Tue bryde rejste denne sten efter brydens hustru. Disse stave vil leve meget længe for Thorgunn”. Det er nok den kvinde, som man fandt rester af under stenen, da den blev opdaget i 1874. Randbølstenen er et af få eksempler på runesten, som er placeret på høje eller i forbindelse med grave, og det er derfor sandsynligt, at den blev rejst før kristendommens indførelse. I skriftlige kilder fra tidlig middelalder bliver titlen “bryde” mest anvendt om en godsforvalter, men også om kongens lensmænd.

Teksten på Randbølstenen er i samme stil som teksten på Ravnunge-Tues runesten ved Klebæk Høje, og på både Randbøl- og Bækkestenen afsluttes tekstbåndet, så det fremstår som et ormehoved. 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Runestenen var pist væk! Den var forsvundet på et tidspunkt mellem 1767 og 1841, hvor landskabsmaleren R.H. Kruse forgæves forsøgte at finde den. I 2016 viste det sig, at familien Kappel i Boddum ganske uvidende gennem mere end 20 år havde drukket kaffe på terrassen, som bestod af et stort stykke af Ydbystenen. En dag bemærkede en gæst, at det da godt kunne ligne noget efter en runesten. To yderligere fragmenter blev siden fundet i stenlægningen – stenene kom fra en opkøbt gård i nærheden.

Der mangler stadig stykker af stenen, så jagten efter de sidste bidder fortsætter ved Ydby. På stenen står: “Troels satte sammen med Leves sønner på dette sted stenen efter Leve”. Hvor stenen ender med at blive udstillet, vides ikke endnu, men man kan se en kopi ved Ydby Station.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

To runesten på kirkegården. Den ene bærer indskriften "Tove rejste denne sten efter sin mand Tomme, (en velbyrdig) thegn. Han ... Tvegge Hen"

På den anden står "Gyde rejste denne sten efter sin ægtefælle Thorbjørn, en meget velbyrdig thegn. Og Thord ristede disse runer."

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

 

Her finder man fire runesten i forbindelse med Ålum Kirke, og tre af dem er rejst for unge mænd afgået ved døden i utide: “Tole rejste sten efter sin søn Ingeld, en god dreng”, “Vigot rejste sten efter sin søn Esge” og “Thyre, Vigots kone, rejste sten efter Thorbjørn, hendes fætter/nevø, som hun havde særdeles kær”. Det fascinerende ved runestenene er, at man trods en afstand på mere end 1000 år stadig kan fornemme de mennesker bag, som stenene beretter om – i dette tilfælde mærker man sorgen over tabet af de mange unge mænd.

Alle fire sten er dateret til slutningen af 900-tallet. På begge de to sten, der nævner Vigot, er teksten skrevet i en spiral, så de er tydeligvis rejst af samme familie. Måske er stenen udtryk for at to generationer fra samme slægt har rejst sten, for der har næppe være to magtfulde slægter tilknyttet samme lille område.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden