Helgenæs
Det allersydligste af Djursland hedder Helgenæs, som betyder Hellignæs. Det helt smalle stykke land, der forbinder Helgenæs med Mols på Syddjurs kaldes Draget, og stednavnet tyder på, at det har været et sted, hvor man har trukket (draget) både i vikingetiden fra det ene vand til det andet.
I 1996 foretog Ebeltoft Museum og Vikingeskibsmuseet Roskilde et eksperiment med træk af vikingeskibe netop her: Det 17,5 m lange vikingeskib Helge Ask blev trukket 300 m over land af 33 mand hen over lunder – flækkede træstammer smurt ind i fedt og linolie. Det tog kun ca. 15 min. Forsøget blev efterfølgende gentaget med 4 islandske heste spændt for og 18 mand til at styre. Da tog trækket kun 10 minutter.
På Ellemandsbjerget, det højeste punkt på Helgenæs, 99 m over havet, kan man forestille sig, hvordan skibene passerede forbi på vej til eller fra markedet i vikingebyen Aros. Fra p-pladsen mellem Esby og Ørby fører en sti til toppen, hvorfra man i klart vejr kan se til Aarhus, Samsø og endda Nordfyn og Sjællands kyst. Ved Gammeltoft Vest for p-pladsen har der ligget en landsby i vikingetiden. Beboerne her har været vidner til et af de store og afgørende dramaer i dansk historie: Saxo beretter, at Harald Blåtand blev dødeligt såret af en af Svend Tveskægs mænd i en pause under et slag mellem far og søn på Helgenæs. Det gik for sig på den liden helteagtigt måde, at Harald blev ramt af en pil, mens han var trådt af på naturens vegne.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
I Kolind Kirke står en runesten med indskriften" Toste, Asveds smed, rejste denne sten efter sin broder Tue, som fandt døden østpå."
Her kan man opleve vikingetiden på Djursland, bl.a. nogle hele og fine kar af norsk klæbersten, ofrede sværd, en sølvskat og en gravlagt viking fra gravpladsen Kumlhøj.
► Læs mere om Grenaa Museum her
På kirkegården står en runesten. "Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og ... som værst for sønnen."
I kirken står en runesten. indskiften lyder "Thore rejste denne sten efter Fastulv Myge."
På stenen er en maske i Mammenstil hugget ud, men der er ingen tekst med runer – det ses ikke ret ofte.