Asmildstenen
Viborg var ikke kun et magt- og retspolitisk centrum i vikingetiden. Da den kristne kirke for alvor fik fodfæste mod slutningen af perioden, valgte den også Viborg som sit hovedsæde. Her blev bygget domkirke, 12 sognekirker og 6 klostre. Et af disse var Asmild Kloster, der lå ved bredden af Søndersø lige over for Domkirken.
Runestenen
I dag er kun kirken tilbage, og da den blev restaureret i 1950 af Nationalmuseet dukkede Asmildstenen op i den ydre kirkemur til nordtårnet. Tårnet er bygget omkring 1100. Den sad med bunden i vejret 0,5 m over daværende gulvniveau ved kirkens norddør med runerne udad, så alle runekyndige har kunnet læse teksten – især hvis de gik på hænder. Der står at “Thorgun(d), datter af Thorgot, søn af Thjodulv, satte denne sten efter sin ægtefælle Bose, tidenders mand [muaR] H … datter.”
Det er ikke umuligt, at de omtalte personer har tilknytning til den magtfulde Thrugot-slægt. Thorgun gør bemærkelsesværdigt meget mere ud af sin egen slægt end mandens, hans navn, Bose ‘den tykke’, er nærmest klemt ind med mindre runer i det øverste højre hjørne, som om han næsten var blevet glemt. Vi får oplyst, at Bose var en tidenders mand, hvilket muligvis betyder den der bringer stormanden tidender (= nyheder), altså en slags pressechef på nutidsdansk. Det var en position tæt på magten.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Man kender ikke meget til Viborg før slutningen af vikingetiden. Men der har mindst været en landsby på stedet i 900-tallet, og senest omkring år 1000 må byen have haft en vis betydning.
Den afdøde lå i et gravkammer konstrueret af solide træplanker, som var fældet i 970/71. En voksen, spinkelt bygget mand lå begravet her i en 3,20 m lang kiste.
I våbenhuset er opstillet en runesten, som først kom for en dag i 1996, da gulvet i kirken skulle restaureres.
Stenen er rejst af Tholf efter hans broder Rade. På den anden side er tegnet et skib med en speciel stævn. Stenen står i haven bag præstegården.
Uden for museet er der etableret en runestenspark med kopier af 15 runesten, der er fundet i lokalområdet.