Viborg

Man kender ikke meget til Viborg før slutningen af vikingetiden. Men der har mindst været en landsby på stedet i 900-tallet, og senest omkring år 1000 må byen have været betydningsfuld.

Hærvejen, eller Oksevejen, gik herfra og ned gennem Jylland og gennem Dannevirke. På denne måde var Jylland forbundet med Centraleuropa, hvilket gjorde det til en vigtig vikingeby.

Knuds mønter

Ca. 1018 får Knud den Store slået mønt i byen og i 1027 hyldedes kong Hardeknud (1035-42) på Viborg Landsting (et råd der samles og udsteder love). Det er den første kongehyldning vi kender til. Kongerne skulle hyldes på Tinge og blev kåret til konger i:

  •  Jylland (Viborg)
  •  Sjælland (Ringsted)
  •  Sverige/Skåne (Lund).

Byen må derfor have været en ganske betydningsfuld vikingeby i Jylland; sikkert på grund af den centrale beliggenhed.

Byen må have bevaret sin betydning for i år 1060 bliver byen bispesæde, og byen nævnes i Adam af Bremens store værk om de hamburgske ærkebispers historie ca. 1070. Ca. 1130 påbegyndtes byggeriet af Viborg Domkirke. Den oprindelige kirke fra 1130 findes desværre ikke længere. Kun krypten er bevaret.

Fakta: Navnet Viborg antyder, at stedet muligvis også har været et religiøst centrum i hedensk tid. Et ”vi” er et gammelt ord for et hedensk helligsted. ”Borg” var en befæstning eller bakke. Altså har Viborg betydet noget i retning af ”det hellige sted på bakken”.
 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I dag er kun kirken tilbage, og da den blev restaureret i 1950 af Nationalmuseet dukkede Asmildstenen op i den ydre kirkemur til nordtårnet.

► Læs mere om Asmildstenen her

Den afdøde lå i et gravkammer konstrueret af solide træplanker, som var fældet i 970/71. En voksen, spinkelt bygget mand lå begravet her i en 3,20 m lang kiste.

► Læs mere om Mammen her

I våbenhuset er opstillet en runesten, som først kom for en dag i 1996, da gulvet i kirken skulle restaureres.

► Læs mere om Bjerring Kirke her

Stenen er rejst af Tholf efter hans broder Rade. På den anden side er tegnet et skib med en speciel stævn. Stenen står i haven bag præstegården.

► Læs mere om Hjermindestenen her

Uden for museet er der etableret en runestenspark med kopier af 15 runesten, der er fundet i lokalområdet.

► Læs mere om Gudenådalens Museum her