Sjørringstenen

Vest for Thisted rejste Åse mindst to runesten over to forskellige mænd. I våbenhuset til Vang Kirke kan man se stenen, hvor Åse lod riste: “Åse satte denne sten efter Omunde, sin mand, som var Finulvs hirdmand”. Runestenen er i øvrigt Danmarks mindste med sine kun 63 cm i højden. Åse satte også en runesten i nabosognet Tvorup, som desværre er forsvundet i 1600-tallet. Her stod: “Åse satte denne sten efter T… sin gode …, som blev dræbt på Aufu Hede og var Saka-Juters [?] hirdmand. Stenene stammer fra tiden omkring år 1000, netop som kristendommen var indført i Danmark. Det var urolige tider, hvor Harald Blåtand og Svend Tveskæg kæmpede om magten, hvad der har kostet Åse og hendes slægt dyrt.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

Arkæologer mener, at Sjørring var et magtcentrum i vikingetiden og den tidlige middelalder.

► Læs mere om Sjørring Volde her

På en sten i Hørdum Kirke, 20 km sydvest for Thisted, kan man se en billedfremstilling af fortællingen om guden Thor på fisketur efter Midgårdsormen.

Læs mere om Hørdum Billedsten her

Her finder man lokale genstande fra vikingetiden på Mors udstillet.

► Læs mere om Museum Mors, Dueholm Kloster her

Runestenen var pist væk! Den var forsvundet på et tidspunkt mellem 1767 og 1841, hvor landskabsmaleren R.H. Kruse forgæves forsøgte at finde den.

 Læs mere om Ydbystenen her