Vikingelandsbyen i Albertslund
I udkanten af landsbyen Risby, 5 km nord for Albertslund, ligger en lille vikingelandsby omgivet af skov mod øst og med udsigt over Store Vejleådalen i vest. Her er man velkommen til at gøre stop og besøge det farverige Salshus, et rekonstrueret langhus fra sen vikingetid, såvel som de små værkstedshuse, også kaldet grubehuse, som alle er rekonstruktioner af vikingetidshuse. I stalden er der vikingedyrehold med grise, får, geder og kat, og der arbejdes på at rejse en lade. Vikingelandsbyen er et arbejdende historisk værksted drevet af Albertslund Kommune i samarbejde med 130 frivillige, og her formidles vikingetiden til især børn, som er på tur med skole eller institution. Bemærk stævningsskoven rundt om landsbyen, hvor egetræerne stævnes som i vikingetiden – en tilskæring, som sikrede lange, lige stammer, der skulle bruges til bl.a hegn og husbyggeri.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Ude foran kirken står en runesten. Den har en historie, som rækker flere tusind år længere tilbage, end da den blev ristet med runer i vikingetiden.
Roskilde menes grundlagt, som en magtdemonstration fra den nye kristne kongemagt og dens nye allierede: Kirken.