Hørning Kirke
Hørning Kirke har en helt speciel vikingefortid – eller måske er den helt typisk for de mange små landsbykirker, men dette er det eneste sted vi tilnærmelsesvis kender den. Den oprindelige del af den nuværende kirke er i romansk stil, og dermed hører den blandt de første stenkirker fra begyndelsen af middelalderen.
I 1887 gennemgik kirken en større restaurering, og under gulvet dukkede rester af den oprindelige trækirke op – et velbevaret stykke egetræ ornamenteret i Urnesstil og i dag kendt som Hørningplanken. Træstykket har været en del af hammerbåndet på den stavkirke, som blev bygget ca. 1060. Det har været bemalet i grønne og røde farver.
I parken ved Moesgaard Museum i Aarhus kan man se en rekonstruktion af den oprindelige Hørning trækirke. I 1960 vendte arkæologerne tilbage, og denne gang opdagede de, at trækirken var blevet opført oven på en gravhøj 20 m i diameter, hvor en rig kvinde var gravlagt i en kammergrav omkring 950.
Hvad kirken gemte
Den gravlagte kvinde havde ligget på ryggen iført en kjole eller bluse med sølvindvirkede borter ved halsudskæringen og som afslutning på klædedragtens halvlange ærmer. Hun havde et ca. 5 cm bredt og 2,5 m langt, sølvindvirket bånd fra panden og ned til knæene på hver side af kroppen; det har enten været kanten på en kappe eller et langt hovedlin. Hun var blevet begravet i en vognfading og havde fået fine gravgaver med sig: fem glasperler lå på hendes bryst, en lille kniv med sølvindvirket skaft, to små hvæssesten, et glasbæger, et lille skrin, en træske og et par kar og en træbøtte og et lille firkantet bord, hvorpå der stod et vaskefad af bronzeblik. Desværre var genstandene i en sådan fatning, at de ikke tåler at blive udstillet. Gravhøjen var blevet udjævnet under det første kirkebyggeri, hvorved kvinden kom til at ligge begravet under kirkegulvet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Runesten i kirken. "Germund (NN`s søn) gjorde disse kumler efter Sasser. Star rejste stenen efter den døde. Thor vie disse kumler."
I kirken står en runesten. indskiften lyder "Thore rejste denne sten efter Fastulv Myge."
På stenen er en maske i Mammenstil hugget ud, men der er ingen tekst med runer – det ses ikke ret ofte.
Jagten på runesten på Randersegnen kan passende starte på museet i Randers, hvor ikke mindre end fem runesten er samlet.
Her finders en runesten i selve kirken. På stenen står "Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe hans sjæl."