Runesten i Rønninge Kirke
I våbenhuset i Rønninge Kirke står en runesten – den eneste bevarede fra Østfyn. Teksten på stenen lyder: “Sote satte denne sten efter sin broder Elev, søn af Asgot med det røde skjold”. Stenen har haft lidt af en omtumlet tilværelse. Da den blev registreret i 1627, sad den i en stenbro, men skulle ifølge traditionen være flyttet dertil fra en høj. Siden forsvandt stenen igen, men dukkede op i 1853 ved nedrivning af et hus i Kerteminde. Så blev den atter benyttet som grundsten i en anden bygning, men senere udtaget og opstillet på den gamle kirkegård i Kerteminde. Til sidste endte den i Rønninge Kirke.