Harald Hårderåde

- konge af Norge 1046-1066

Harald Hårderåde kaldes gerne for "den sidste rigtige viking" og er måske, hvad mange forstår ved en rigtig vikingekonge. Han blev født i 1015 som søn af stormanden Sigurd Syr, og han har haft krigen i blodet, fra han som 15-årig deltog i Slaget ved Stiklestad i 1030 til han døde under den norske invasion af England i 1066.

Harald udmærkede sig i Slaget ved Stiklestad, der stod mellem den danske konge Knud den Store og Haralds  egen halvbror; den senere norske kongehelgen Olav II Haraldsson (Olav den Hellige). Men da Harald var på den tabende side i slaget, måtte han flygte.

Han rejste først til Kiev, hvor han fandt beskyttelse hos fyrst Jaroslav; en efterkommer af de vikinger, der bosatte sig ved Kiev. Så til Konstantinopel, hvor han kæmpede i den såkaldte varæger-garde. Det var en eliteenhed i den byzantinske hær, som bestod af vikinger, englændere og normannere. Han nåede vidt omkring og kæmpede i Middelhavet, Lilleasien, Sicilien, det Hellige Land, Bulgarien og i selve Konstantinopel.

Vikinger ankommer til Konstantinopel, vore dages Istanbul. Læg mærke til Hagia Sofia i baggrunden. Illustration: Flemming Bau. © Vikingeskibsmuseet.
Vikinger ankommer til Konstantinopel, vore dages Istanbul. Læg mærke til Hagia Sofia i baggrunden. Illustration: Flemming Bau. © Vikingeskibsmuseet.

Rig på kamperfaring og penge vendte han tilbage til Skandinavien i 1046, hvor han hurtigt blev en del af de hjemlige forviklinger. Her kæmpede den norsk-danske konge Magnus den Gode mod den danske jarl Svend Estridsen. Harald og Svend slog sig sammen, men da Magnus tilbød Harald at blive medkonge, svigtede han Svend.

Kort efter, i 1047, døde Magnus. Muligvis af de kvæstelser han pådrog sig, da han forfulgte Svend efter et slag på Sjælland og efter sigende faldt af hesten. Magnus gav Norge til Harald og Danmark til Svend.

Harald og Svend mødtes mange gange i kamp, de følgende år; både til lands og til vands. Harald plyndrede og brændte Hedeby i 1049, ligesom han hærgede mange andre steder i Danmark. Skuldelev-spærringen over Roskilde Fjord, hvis første del menes at være fra ca. 1060, tolkes ofte som et forsøg på at sikre Roskilde mod Haralds overraskelsesangreb. Selvom meget af Haralds hærgen virkede planløs, var han nok for stor en strateg til blot at tage på tilfældige plyndringstogter. Måske var formålet at vise, hvordan Svend ikke kunne beskytte sine kyster, og dermed fjerne danskernes støtte til ham.

På trods af at Svend Estridsen tabte stort set alle slag mellem ham og Harald, lykkedes det ham at holde på magten, og de indgik forlig i 1062 eller kort derefter. Krigerkongen Harald må have indset, at han skulle finde nye jagtmarker, og efter Edward Bekenderens død i starten af 1066 invaderede Harald England. Her døde han dog samme efterår i Slaget ved Stamford Bridge mod den nye engelske konge, Harold Godwinson.

Født: 1015
Død: 1066
Begravet: Elgester Kloster, som nu er nedlagt.
Konge: 1046-1066
Forældre: Sigurd Syr og Ästa Gudbrandsdatter
Ægtefælle: Ellisiv af Kiel, Tora Torbergsdatter
Børn: Olav Kyrre (med Tora)
          Magnus Haraldsson (med Tora)
          Maria Haraldsdatter (med Ellisiv) 
          Ingegerd Haralsdatter (med Ellisiv)