Knud den Store af Danmark, England og Norge

- konge af Danmark (1018-1035), England (1016-1035) og Norge (1028-1030).

Knud var søn af kong Svend Tveskæg (960–1014) og deltog allerede som ganske ung i faderens vikingetogter i England. Efter Svends død i 1014 blev Knud tilbage i England som leder af den danske hær, men måtte dog flygte tilbage til Danmark, hvor hans bror, Harald lige var blevet kronet. Harald hjalp Knud med at samle en kæmpe flåde som han kan generobre England med. Så i 1015 sejler Knud til England med en flåde på 160 skibe og flere tusind krigere. To år sene ved den engelske kong Æthelreds død, blev han konge over England.

Imens var hans bror Harald II konge af Danmark, men da han døde i 1018, blev Knud også kronet til konge af Danmark. Han formåede at beholde magten i begge lande og i en periode kontrollere han også dele af Norge og Sverige. Ved Knuds død i 1035 overgik den danske trone til sønnen Hardeknud og den engelske til sønnen Harald Harefod, som regerede England indtil 1040.