Harold Godwinson af England

- konge af England 1022-1066.

Harold (ca. 1022–1066) var søn af jarl Godwin, som fra begyndelsen af 1000-tallet havde været en af Englands ledende mænd.

Jarl Godwin var gift med Gyda som var søster til Ulf jarl. Ulf jarl var Knud den Stores svoger og stedfortræder i Danmark. Godwin havde været Knuds mest betroede mand i England, men efter Knuds død og Edward Bekenderens kroning, blev familien fordrevet fra landet og måtte søge tilflugt i Dublin. Da Edward i 1052 lod familien vende tilbage til England genvandt Godwin kongens tillid og fik sit jarledømme i Wessex tilbage.

Da jarl Godwin døde, overlod han hele sit jarledømme til sønnen Harold, og som nyt overhovedet for familien blev Harold en af Englands mægtigste mænd. Datteren Edith blev også gift med kong Edward Bekenderen.

I 1065 støttede Harold kong Edward i kampen mod oprørere fra Northumbrien. Oprøret var ledet af Harolds egen bror Tostig, der var jarl i området, og kampene endte med at Harold opfordrede kongen til at landsforvise Tostig.

Kong Edward, der igennem længere tid havde været ramt af sygdom, døde i januar 1066, og Harold, der i praksis allerede havde styret landet, påstod, at Edward havde lovet ham tronen på sit dødsleje. Allerede dagen efter Edwards død, lod han sig krone til Harold II, konge af England.

Født: 1020
Død: 1066
Begravet: Waltham Abbey Church
Konge: 1066-1066 (5. januar til 14. oktober)
Forældre: Godwin og Gyda Thorgilsdatter
Ægtefælle: Ealdgyth, Edith the Fair
Børn: Magnus Haroldsson 
          Gytha Haroldsdottir
          Ulf Haroldsson
          Godwin Haroldsson
          Edmund Haroldsson