Ribe

Ribe er den første danske by, som nævnes i de skriftlige kilder fra Vikingetiden. Allerede i 855 nævnes byen, da den danske konge Horik II giver den kristne missionær Ansgar lov til at bygge en kirke i byen. 100 år senere i år 948, får byen en biskop og bliver dermed bispesæde. Herefter omtales Ribe derfor ofte i de skriftlige kilder. De arkæologiske fund viser, at Ribe var en vigtig by for handelen mellem Vesteuropa og Skandinavien.

Fakta: Datering af årringe fra et stykke egetræ, der sad i en brønd, daterer grundlæggelsen af Ribe til omkring 705.

I begyndelsen af vikingetiden var området omkrin Ribe en markedsplads, hvor der var marked om sommeren. Markedspladsen var nøje planlagt og ikke blot et resultat af en langsomt opblomstrende handel.

Hvem grundlagde byen?

I samme periode som Ribe bliver til en rigtig by, bygges der også to store forsvarsværker. Kanhavekanalen på Samsø (726) og Danevirke (737). Så store bygningsværker og grundlæggelsen af byen Ribe, tyder på at, der har været en magtfuld konge i 700-tallet.

Kongens tilknytning til området understreges igennem hele perioden af en række fund af mønter. Der er fundet ca. 150 Sølvmønter, de såkaldte Sceattas, i byenfra tidlig vikingetid.

I 1000-tallet slog disse konger mønt i Ribe og brugte byens navn på en del af deres mønter:

Strategisk har byen været godt placeret, således at kongen har kunnet kontrollere handelen fra både indland og udland. Byen har viderehandlet importerede varer fra Vesteuropa til resten af Skandinavien. Det kan man se på de utallige fund af blandt andet glas, keramik og kværnsten mm, der alle er fremstillet i udlandet. Ribe har uden tvivl været en by, hvor mange fremmede har været på besøg; deriblandt også folk med et andet sprog, andre varer, andre skikke og andre religioner.

De handlende mødtes på den permanent anlagte markedsplads, som var omgivet af en grøft eller et hegn, så kongens repræsentant bedre kunne styre opkrævningen af afgifter af de udenlandske handelsmænd.
Grundene i Ribe er oprettet efter et fast mønster, som vi også ser i andre byer fra perioden 700-1100. De er aflange og har husene placeret med gavlen ud mod vej eller å, således at det har været nemt for den enkelte at komme til sin egen jordlod.

Byens forsvar

I begyndelsen af 800-tallet lå der en 2-3 meter bred grøft omkring byen. Dette kan næppe kaldes en befæstning, men må snarere betegnes som en afgrænsning af byområdet, indenfor hvilken man skulle overholde byens regler og pligter. Her var markedsfreden kongens ansvar, og de handlende betalte en afgift som modydelse. Senere fik byen en egentlig befæstning, da bygrøften blev erstattet af en 8 meter bred voldgrav med vold på indersiden.

I 1100-årene fik Ribe et nyt stort forsvarsværk mod øst: En 12 meter bred og 2 meter dyb voldgrav med en 8 meter bred vold på indersiden. Oven på volden var øjensynlig opbygget en palisade af træpæle, således at man fra bunden af voldgraven skulle 7-9 m op for at trænge over volden og ind i byen.

Kristendommen kommer til Ribe

Omkring 855 tillod kong Horik II, at missionæren Ansgar byggede en kirke i Ribe, og han gav tilladelse til, at en præst måtte bosætte sig i byen. I 948 omtales den første biskop af Ribe, som deltager ved et kirkemøde i Tyskland. Hans navn Leofdag viser, at han ikke var dansk og man ved ikke om han nogensinde satte sine ben i Ribe. Af senere skriftlige kilder fremgår det dog, at bispesædet i Ribe var meget magtfuldt og allerede omkring 1000 e. Kr. kontrollerede store dele af Jylland. I anden halvdel af 1100-tallet lægges de første sten til Domkirken, der endnu står som Ribes vartegn.