Kongemagt og samfund

I vikingetiden samles det danske rige. I de skriftlige kilder fra Frankerriget mod syd har vi navne på Danske konger. Vi ved ikke, men om de var konger over hele det område, vi i dag kalder Danmark. Gorm den Gamle er den første konge i den danske kongerække. Gorm den Gamle døde ca. 958 og sønnen Harald Blåtand blev konge. Om Gorm har hersket over hele det danske område eller blot Jylland er usikkert. Men ved hans død skriver Harald Blåtand på den store Jellingesten, også kaldet Danmarks Dåbsattest, at han "vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne".

  • Hvordan vil du beskrive forskellen mellem høvdingemagt, kongemagt og statsmagt?
  • Hvilken rolle spiller vikingetidens byer for Kongemagten, for kirken, og for samfundets udvikling?
  • Hvordan var vikingernes samfund opbygget?
  • Diskutér forskellen mellem vores samfund i dag og vikingetiden!

Borge og befæstninger

Allerede i 700-tallet påbegyndes den store befæstningsvold Dannevirke, hvis rester i dag ligger ca. 40 km. syd for den dansk-tyske grænse. Op gennem vikingetiden bygges den gradvis større og større og under Harald Blåtand opføres de berømte ringborge, der for deres tid er enorme befæstninger.

Dannevirke og ringborgene samt andre befæstningsværker om for eksempel byer er alle tegn på, at der har været en stærkere og stærkere kongemagt i riget, som ønskede at forsvare riget.

  • Tegn en ringborg?
  • Hvem byggede ringborgene og Dannevirke?
  • Hvorfor blev Dannevirke bygget?
  • Hvordan var ringborgene opbygget?
  • Hvorledes befæstede man sin by?
  • Hvordan forsvares Roskilde i 1000-tallet?
  • Beskriv stridighederne om den danske kongemagt i midten af 1000–tallet, hvor Harald Hårderåde hærgede i Danmark. Har Skuldelev-spærringen forbindelse til disse begivenheder?

Mønter og handel

Bydannelsen og kongemagten hang også stærkt sammen. I vikingetiden grundlægges mange byer i Skandinavien. De bliver centrum for handel, den kongelige administration og den nyetablerede kristendom. I byerne slår kongerne bl.a. mønt, opkræver told og samler deres leding (hær).

  • Diskuter hvad den øgede kontakt til fremmede handelsfolk og varer betød for det danske samfund.
  • Hvorfor var udmøntningen så vigtig for kongemagten?
  • Hvorfor efterlignede man arabiske eller frankiske mønter?
  • Sammenlign en moderne mønt og en vikingemønt. Hvilke forskelle/ligheder er der?
  • Hvordan kan man afgøre værdien på en vikingemønt?
  • Er der forskel på, hvordan man bruger mønter i starten af vikingetiden og i slutningen af vikingetiden?

Kongemagt og samfund

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til skriveopgaver, forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarket Lav en læderpung.

Opgaven omhandler emner som:

  • Riget samles – Danmarks tilblivelse
  • Magten samles
  • Vikingernes borge
  • Bydannelse og samfund
  • Byttehandel og møntøkonomi

Følgende emner under menupunkterne kan bidrage til at svare på opgave:

Følgende temaerne rummer endvidere oplysninger om, hvilke kildetyper der kan bruges, når vi prøver at danne os et billede af vikingetidens samfund:

Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til yderligere undersøgelse. Der findes flere hjemmesider om netop dette emne bl.a. www.vikingemuseet.dk, der giver et indblik i Vikingebyen Aros.

Opgavens spørgsmål er underinddelt i tre temaer; Kongemagt og samfund, Vikingernes borge og Mønter og handel. Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser.

Opgaven eller dele af den kan indgå i flere forskellige emnearbejder, f.eks. Danmarks tilblivelse som en del af kernestoffet i gymnasiet. Opgaven kan også være del af et emne om hvilke kilder, vi har til vikingetiden. De arkæologiske, de billedlige og de skriftlige kilder kan alle give forskellige oplysninger om vikingernes samfund. De har hver især deres fordele og ulemper, der kan diskuteres i undervisningen.

Opgaven kan ligeledes indgå i kombination med flere andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside. Bl.a. Danske byer, Byens historier, Da danerne blev kristne og Kildekritik og historisk metode.

Fag: Billedkunst, Historie, Dansk, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse og gymnasiet.