Vindstille og regn. Dagen blev blandt brugt til en foreløbig bearbejdning af de sidste dages testsejladser. Vi har hele dagen forventet at kunne sejle mandag morgen. Ved 6-tiden meldte DMI pludselig at et nyt lavtryk var under udvikling, som ville give op til stormende kuling i morgen. Vi kan ikke forsvare andet end at vente til det er ovre. Herunder følger de foreløbige resultater af testsejladser med Havhingsten ved Lagavulin.
I løbet af den uge Havhingsten har ligget ved Lagavulin, har tre dage været brugt på testsejladser: En dag i meget let vind, en dag med jævn til frisk vind og en dag med frisk til hård vind.
I den hårde vind lykkedes det at gennemføre to krydsforsøg med henholdsvis fuldt sejl og et reb i sejlet. En meget foreløbig analyse af de to kryds viser en VMG (fart lige mod vinden) på 2,2 knob med fuldt sejl og en VMG på 1,85 med nederste reb taget. Øgende vind tillod ikke også at lave rofosøg: men tidligere erfaringer under tilsvarende betingelser tyder ikke på at det vil være muligt at opnå samme hastigheder for årer.
I den jævne vind lykkedes det til gengæld at krydse og ro. Her nåede Havhingsten en VMG på 1,8 knob for fuldt sejl; mens bare 24 roere kunne bringe skibet op på en fart mod vinden på 1,95 knob. Hvis masten lægges, kan de samme 24 roere bringe farten op på 2,53. Med til billedet af, hvad der bedst kan betale sig, hører også at det tog 28 minutter at lægge masten og 24 at rejse den igen – foruden at skibet under manøvren drev knapt en halv sømil tilbage. Denne tid kan uden tvivl bringes meget længere ned gennem træning.
I den lette vind gennemførtes forsøg med roning med henholdsvis 24 og 49 årer – i praksis svarer dette til henholdsvis hver anden og alle årer. Der er usikkerhed om de absolutte hastigheder, da der var strøm i omådet; men forskellen er tilsyneladende kun marginal fra f.eks. 2,5 til 3 knob. Til gengæld er det en enig vurdering i besætningen at det ikke er muligt at ro med alle årer i længere tid, hvorimod der kan roes i meget lang tid, når der kan trækkes igennem, som det er muligt, hvis der kun roes på hver anden åre.
Ovenstående resultater er baseret på ganske få af de mange data der løbende bliver registreret under sejladsen fra Roskilde til Irland. I løbet af månederne efter hjemkomsten vil medarbejdere på Vikingeskibsmuseet bearbejde de mange data og komme med flere og mere præcise udsagn om skibets sejlegenskaber.