Kl. 09.02, log 699, NV 7, halvskyet. Vi ror ud og sætter sejl med det samme og spiser derefter morgenmad, mens vi stryger ned langs Jura på en god agten for tværs på styrbord hals. Port Ellen på sydsiden af Islay er målet og her regner vi med at blive nogle dage, da vejrmeldingen siger sydlige vinde i nærmeste fremtid.
Kl. 12.57, log 725, VNV 7, halvskyet. Vi har mange uregelmæssige vindbyger fra land, så vi sætter nederste reb. Rebningen foretages på 3 minutter! – Ny rekord! Nordirland kan ses i horisonten!
Kl. 13.23, log 727, V 7, letskyet Vi reber ud igen og sejler lidt rundt uden for Port Ellen, mens en BBC-helicopter filmer. Derefter sejler vi ind mod whiskeydestilleriet Lagavulin, da der ikke er plads til et langskib i Port Ellen.
Kl. 15.19. Vi fortøjrer til destilleriets kaj. I morgen tirsdag er planen at gennemføre nogle testsejladser og onsdag holder vi en fridag.