Uddrag af logbogen - mandag den 9. juli

2007-07-09

09:00 Vi øver mastenedlægning.

10:30 Vi ror ud fra Spangereid for at foretage ro- og krydsforsøg. Vind V 10 m/sek. - roning med alle årer og masten nede - roning med hver anden åre og masten nede - roning med alle årer og masten oppe - roning med hver anden åre og masten oppe

13:10 Vi stopper roforsøg og sætter sejl.

13:25 Vind V 10-12 m/sek. Nederste reb sættes.

14:00 Vind 12-14 m/sek. 2. reb nedefra sættes.

14:35 Kovender og sejler indad mod havnen.

14:42 Vinden mindsker, så vi tager 1 reb ud. Går tilbage mod havnen med op til 12 knob.

15:36 Vi tager sejlet ned og ror i havn.

15:55 Tilbage i havn. Dagens udsejlede distance 15,4 sømil.

Vi skal justere procedurerne for nedlægning og hejsning af mast, så det kommer til at gå hurtigere.

I 10-11 sekundmeter vind var skibet vanskeligt at holde på kursen, når masten var oppe. Samtidig gik vi kun den halve fart i forhold til, hvad vi gik med masten nede.

Når vi kun ror med hver anden åre, får hver enkelt roer meget bedre tag og kan derfor holde en højere fart i skibet, end vi kan med alle årer.


Oprettet af Carsten Hvid