Tirsdag den 3. juli.
Kl. 01:30. Hård vind. Silende regn. Vi går 8-10 knob. Yderligere to personer evakueret. En søsyg, en med hypotermi (underafkøling).
Kl. 02:45. Vi lægger til kaj på Bragdøya ved Kristianssand. Udsejlet distance Roskilde-Bragdøya 240,5 sømil på 34,5 timer. Gennemsnit 7 knob.
Kl. 11:00 Morgenmad. Resten af dagen opstramning af rig og rorvidje, generelt eftersyn af skibet samt tørring af personligt udstyr.
Set agtenfra
Af: Troels Nielsen
Vi nåede hertil efter 33 timer og 44 minutters sejlads og en sejlet distance på 240,5 sm. Et gennemsnit på 7,14 kn, ganske pænt. De første 24 timer sejlede vi 169,7 sm, hvilket er et ret flot døgnmål. Og så havde vi endda et lille ophold ved Frederikssund broen. De havde faktisk lovet, at åbne for os, så vi kunne stryge lige igennem, men en ambulance var på vej med politiescorte så vi ventede naturligvis.
Det har endnu ikke været nødvendigt hverken at ro eller krydse. Vinden har været helt ideel, ikke for hård og læns hele vejen. Faktisk tror jeg ikke, at man kan komme fra Roskilde til Kristianssand på en kortere rute end den vi har valgt at sejle. Vinden var omkring 5 m/s i starten, men øgede hurtigt til 8-10 m/s. Over Kattegat og Skagerak har vi lejlighedsvis haft 14-16 m/s. Højeste hastighed nåede vi søndag aften, hvor vi flere gange kortvarigt var over 12 kn.
Vores fulde sejlareal er 112 m2. Vi rebede lidt ned inden natten og har siden da, for det meste, sejlet med et eller to reb i sejlet (hvilket cirka svarer til henholdsvis 93 og 75 m2 sejlareal). Herved bliver sejladsen lidt mere rolig og tryg.
Søen har været forholdsvis rolig, men langsomt øgende således at, bølgehøjden typisk har været omkring 1 meter og lejlighedsvis 1½ meter. Bølgerne er kommet ind lidt skråt agten fra, og løber hurtigere end båden. Naturligvis sprøjter det lidt ind en gang imellem, men båden forbliver næsten hel ”tør” kun en enkelt sø har givet lidt vand i nakken på rorgængeren. De største søer ”sætter” båden, så vi kortvarigt kommer måske 30 grader ud af kurs. I hovedsagen har der dog ikke været problemer med at holde skibet på kursen. Belastningen på roret er betydelig, indtil vi rebede skulle der bruges en del krafter på rorpinden (faktisk flere end man bruger når man ror!). Det største problem er dog, at rorvidjen (det tov som går gennem roret, rorvidjen og rorspantet) giver efter, således at roret bliver ”slasket” og ikke styrer ordentligt. Rorvidjen er ”syet” eller bundet gennem 3 huller i rorspantet og strammes op med kiler. Da vi sejler med en hel ny rorvidje som endnu ikke er strukket ud, giver den sig meget og vi har derfor haft problemer med at holde den tilstrækkelig stram. Det er imidlertid et forventeligt problem, som vi, midlertidigt, klarer ved at stramme vidjen op med en kæde talje (et lille trick, som vi har lært af folkene på kopien af Skuldelev 1, havknarren Ottar).
Åbne både kan naturligvis ikke tåle, at krænge så meget som f.eks. kølbåde. Båden krænger op til 20 grarder til læ (med vinden) og 10 grader til luv (mod vinden). På en læns kurs, som den vi har sejlet, skyldes krængningen dog primært søen. Bølgerne når da op over årehullerne. Hullerne er lukket med åreklapper, som ikke lukker helt tæt, så der kommer lidt vand ind hver gang. Der er dog stadig langt til rælingen, som netop med henblik på havsejlads er forhøjet ca. 30 cm med såkaldte skvætbord.
Alt i alt er den første etape gået fint, båden har ligesom vinden opført sig eksemplarisk.