Efter næsten en uge med regn døgnet rundt, vågnede vi her til morgen op til tørvejr og solstref. Til gengæld er vinden nu hård fra vest. Og den lovede østenvind på torsdag er borte med blæsten.
Kernebesætningen – der primært består af skipper, styrmænd og formænd for skibets seks rum – holdt møde i formiddag. For at drøfte hvilke muligheder vi har.
Nogle var mest stemt for at sejle, selv om de kommende dages modvind betyder måske syv døgns hård krydssejlads over Nordsøen. Eller mere. Andre var snarere til at slå koldt vand i blodet og vente på den rigtige vind. Sådan som vikingerne gjorde. Atter andre foreslog, at vi kan gå en smule op langs den norske kyst. Og skære cirka 40-50 sømil af afstanden til Orkneyøerne.
London eller Island Synspunkterne bølgede frem og tilbage et par timer, men fakta er svære at komme udenom:
Havhingsten kan højst gå 60 grader til vinden. I hård vind med rebet sejl er der snarere tale om 70 grader. Det betyder i praksis, at Havhingsten på sin vej til Orkneyøerne vil sejle i retning mod London eller Island på den lange ben over Nordsøen. Og kun bevæge sig frem mod målet – Orkney – med 1,5-2 knob i timen. Der er omtrent 350 sømil fra Lindesnes til Orkneyøerne. Altså lidt over syv døgns uafbrudt sejlads på oprørt hav i et åbent skib uden mulighed for at søge ly for vind og vand.
Eller sagt på en anden måde: Når et vikingeskib sejler i modvind – krydser op mod vinden – skal skibet sejle cirka tre gange så mange sømil, som der er i fugleflugtslinje.
Vi venter Efter frokosten – en kasse herlige pil-selv-rejer fra vores umådeligt gæstfrie norske værter Jarle og Anne Tone – gjorde skipper status:
”Vi har tre muligheder. Vi kan vente. Vi kan krydse. Og vi kan tage et slæb efter ’Cable One’. Vi venter! Mens vi venter, tager vi dagssejladser ud herfra for at træne og gennemfører nogle sikkerhedsøvelser”.