”Skal du med til Skotland… skal du med til Skotland, hva’?”
Skipper står med en baby på tre måneder på armen på ’Havnehagen’, en café i Egersund lystbådehavn. Hans nabo fra Orø og et par norske venner er lige kommet forbi. Og det er det norske pars lille baby, skipper har på armen.
Et par vittige hoveder fra Havhingsten, mener, at babyen med sin brune uldhue og uldtrøje til forveksling ligner vores mellemråber, Søren. Men det ender nok med, at Søren beholder sin plads om bord og at babyen må blive i land.
Vi har været undervejs i to uger nu. Det meste af tiden indtil nu har været ventedage i havnen i Spangereid, hvor Jarle Fjeldskår og Anne Tone Kåfjord i ti døgn slog dørene op for os. Hvilken fantastisk gæstfrihed!
Da vi i går ankom til Egersund, blev vi endnu en gang mødt med den varmeste velkomst, man kan forestille sig; Lasse, en gæv vendebo som har boet i Norge de seneste mange år, så os anduve havnen i Egersund i silende regn. Han kontaktede straks en ven, som ejer en stor fiskerbåd. Og et par timer senere var der gjort klar på den 60 meter lange fiskerbåd, så alle gaster der ville, kunne overnatte på skibet i tørvejr. Og få tørret tøj inden sejladsen over Nordsøen.
Egersund er – målt på volumen – den største fikserihavn i Norge, fortalte Lasse. Hvert år landes der 400.000 ton fisk her. Mest industrifisk til fiskeolie.
Jeg valgte nu at blive på kajen og sove i telt. Med udsigt til tre døgn med regn og blæst på Nordsøen tænker jeg, at jeg lige så godt kan vænne mig til at være lidt kold og klam hele tiden.
Men jeg vil tillade mig en smule luksus inden afgang. Gå på café og tage et langt varmt brusebad… inden jeg klæder mig i det samme uldne undertøj, som jeg havde på i går… og dagen før i går. Sic!
Jeg er temmelig imponeret over Ice Breaker-uldundertøjet, som en del af besætningen inklusive jeg har investeret i. Troede egentlig, at det var reklamelir, da jeg læste, at producenten lovede, at de lange underbukser og uldundertrøjen ikke skal vaskes og kan holde sig lugtfri i en måneds tid. Men indtil videre holder det stik. Undertøjet er varmt, tørt og lugter ikke… i hvert fald ikke ret meget, selv om vi ind i mellem sveder tran, når vi arbejder på Havhingsten.
Humøret er stadig højt på skibet. I går hørte jeg Henrik i dragrummet digte på et nyt vers i Havhingstens vise:
”Vi sejler kun i regn Vi sejler kun i regn Vi sejler kun i regn… og så i modvind Og hvis du nu får et slæb Så la’ være med at flæb’ …?”
Ja, den sidste versefod er ikke helt på plads endnu, men det skal nok komme. Der bliver god tid ude på Nordsøen de næste tre døgn. Og med vejrudsigten in mente – masser af regn og blæst – er jeg sikker på, at Henrik i dragrummet vil møde masser af inspiration derude.
Egersund har taget godt imod os. Svenske Åsa og Johan var ved bageren i går. Bageren forærede gasterne syv plasticposer fyldt med brød og boller, og da hovmestrene var ude at købe ind fik de 30 kilo gulerødder, champignon og røde peber med i indkøbsposen. Ganske gratis.
Det ser ud som om det godt kan lade sig gøre at holde dagbogen kørende under sejladsen over Nordsøen; da jeg i går aftes sad på ’Cable One’ og skrev historier til hjemmesiden, sagde Nathan, journalisten fra BBC som følger os på hele forsøgssejladsen, at han gerne vil sende dagbøgerne hjem for mig, når han alligevel skal sende sine TV-indslag til BBC.
Skipper gav en kort opdatering efter havregrøden i morges: Den østlige vind skulle komme allerede klokken 22 i aften. Hvis vejrudsigten i aften lover det samme, stikker vi til søs med kurs mod det nordlige Skotland. Måske en anelse nordligere for allerede i morgen drejer vinden til nordvest, så jo længere mod nordvest vi kommer, jo bedre. Det vil give os en halvvind at sejle på. Vinden er 10 sekundmeter eller lidt mere, hvilket er ret perfekt.
Vi skal fra start sejle i vores redningsdragter, siger skipper, og skal indstille os på tre nætter til havs over Nordsøen… og en hel del regn.
Jeg glæder mig. Turen over Nordsøen bliver den første rigtige test af skib og besætning. Senere venter endnu større udfordringer på os i farvandene nord og vest for Skotland. Men den tid, den glæde.