Det er fredag morgen. Klokken er otte. Det styrtregner i norske Spangereid og har gjort det i mange timer.
Ifølge planen skulle vi være i fuld gang med at gøre os klar til dagens sejlads op langs den norske kyst for en østlig vind.
Men vind er der ikke nogen af. Til gengæld hamrer regnen ned. Pytterne på land er så store, at det snart er vanskeligt at afgøre, hvad der er kaj og hvad der er havnebassin.
De fleste besætningsmedlemmer på førstesalen af ’Garnbua,’ fiskeudstyrsforretningen i havnen, slumrer stadig.
Skipper lister op ad trappen og hen til bordet, hvor jeg sidder. Stikker hovedet ned til mig og hvisker:
”Sailing: The fine art of getting wet, cold and ill… while slowly getting nowhere… at great expence!”