Her kan du læse de seneste dagbøger på Havhingstens togt frem mod Dublin.

Uddrag af logbogen - søndag den 8. juli

2007-07-08

Vind: V 10-14 m/sek - overskyet men nogen regn.

Østenvinden som de i går meldte skulle komme torsdag, er nu "aflyst" og erstattet af vestlige og nordvestlige vinde som desværre er dominerende en uge frem.

Hvilke muligheder har vi for at komme over Nordsøen?

== Kryds over Nordsøen mod vinden ==
Med de nuværende vejrmeldinger, vurderer jeg dette alternativ som uforsvarligt og urealistisk da det simpelthen vil være for usikkert, for langt, tage for lang tid og være for hårdt.

== Slæbe over ==
Da vi har en tidsfrist (Dublin 14. august klokken 13.30), er dette en mulighed, vi er nødt til at tage i betragtning indenfor en overskuelig fremtid. Dette vil dog ødelægge forsøgsrejsen på den ditance, hvor vi slæber og give nogle ridser i besætningens stolthed og motivation.

== Vente på stående vind (fra den østlige del af kompasrosen) ==
Dette er nok det mest fornuftige alternativ og svarer godt til, hvad man ville have valgt i vikingetiden.

Fra sagaer og diverse andre beretninger fra den tid ved vi, at det var normalt at ligge i skibene og vente på god bør i ugevis - eller vinteren over...

Hvis vinden på et tidspunkt passer, kan vi selvfølgelig også vælge at bevæge os længere nordpå langs norskekysten.

Beslutning:
- Vi bliver selvfølgfelig her og venter på god vind, så vi selv kan sejle!
- I morgen mandag: Sejltur på fjorden (dagstur)
- Tirsdag: Redningsøvelse med Cable One


Oprettet af Carsten Hvid