En kølig oktoberdag i 1644 led den danske flåde et sviende nederlag i Femern Bælt syd for Lolland. Fjenden var en overlegen svensk-nederlandsk flåde.
Da kanonrøgen lagde sig efter slaget, havde øverstbefalende over den danske flåde, Pros Mund, ikke bare mistet sit eget liv, men også 15 ud af de 17 danske skibe.
Sammen med krudtrøgen lagde der sig – i Danmark – også et glemslens slør over begivenhederne i Femern Bælt den 13. oktober 1644.
Ydmygelsen var total. Den svensk-nederlandske flåde havde sænket to danske skibe og erobret hele 10, mens det kun lykkedes danskerne at sænke et enkelt nederlandsk fartøj.
Kun to danske orlogsskibe nåede tilbage til København, og tre mindre fartøjer, der lå strandet på Lollands kyst efter slaget, blev bjærget af lokale.
Arkæologer finder sidste skib fra Christian 4. sidste slag
Tre skibe blev sænket under Slaget i Femern Bælt i 1644. Nu har arkæologer med stor sandsynlighed fundet det sidste af de tre vrag, det danske orlogsskib ’Delmenhorst’.
De to andre forliste skibe blev fundet og undersøgt i 2012. De sensationelle skibsfund er alle gjort i forbindelse med anlægsarbejder til den kommende tunnel til Tyskland.
Marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet har fundet skibsvraget på 3,5 meters vanddybde blot 150 meter fra Lollands sydkyst.
- "Det er et spændende vrag. For det første er det jo det sidste af de sunkne skibe fra slaget i Femern Bælt i oktober 1644. For det andet er Delmenhorst specielt, fordi det er et af de første skibe, der er bygget efter tegning", forklarer Morten Johansen, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der står for arbejdet.
Marinarkæologerne har dykket på skibsvraget gennem seneste 5 uger, men fandt allerede det 7 x 31 meter store skibsvrag i foråret under rutinemæssige forundersøgelser forud for anlæggelsen af nye landområder syd for Lolland.
- "Vi fandt en oval – skibsformet, kunne man sige - bunke af sten, der var tæt bevokset med tang. Det var hurtigt tydeligt, at det er ballaststen fra et større fartøj og mellem sten og alger kunne vi se skibets spanter og tommetykke klædningsplanker", fortæller Morten Johansen.
Stumper af itusprængte bronzekanoner glimtede som guld
Trods den massive størrelse på skibsvraget, var det et helt andet syn, der gjorde størst indtryk på dykkerne:
- ”På det allerførste dyk strålede solen ned gennem vandet, og det fik snesevis af sprængte og smeltede stumper af bronzekanoner til at glimte som guld mellem de forkullede vragdele”, beretter Morten Johansen.
Netop bronzekanonerne er et stærkt bevis på, at dykkerne har fundet et orlogsskib, men også fundet af kanonkugler i fire forskellige størrelser, vidner om skibets brug.
De tydelige spor efter brand er også med til at underbygge formodningen om, at det er Delmenhorst, marinarkæologerne har fundet:
- ”I de sidste timer af søslaget - ud på eftermiddagen - sætter besætningen Delmenhorst på grund nær kysten, hvor de håbede at kunne forsvare skibet med hjælp fra et enormt kanonbatteri inde på kysten. Svenskerne sendte en ’brander’ – et brændende skib - direkte ind i det danske krigsskib, der så brød i brand og endte med at gå tabt”, fortæller Morten Johansen.
På bare 5 uger skal arkæologerne aftvinge skibsvraget sine hemmeligheder
Netop i disse dage arbejder marinarkæologerne på at opmåle og indsamle data og genstande fra skibsvraget, inden det tildækkes med sand, og for evigt indlejres i den nye strandpark, der skal etableres på stedet.
- "Skibet bliver liggende i det miljø, hvor det har haft det godt i 400 år. Så håber vi, at nogen i fremtiden finder en metode, som kan sikre, at man kan få mere viden ud af sådan et vrag, end vi er i stand til at trække ud af det i dag", siger Morten Johansen.
Inden vraget tildækkes optager marinarkæologerne henved 30.000 fotos, der skal bruges til at opbygge en digital 3D-model af hele området.
- "På den måde kan skibsvraget udstilles digitalt på museet, selvom det stadig ligger på havets bund", fortæller Morten Johansen, der løfter sløret for at der allerede arbejdes på en udstilling om de tre skibe fra udgravningerne i Femern Bælt, der skal vises på Vikingeskibsmuseet i 2021.
Læs mere om skibsfundet
Fakta om fundet og historien:
- Søslaget fandt sted 13. oktober 1644. Her sejlede en stærk svensk-nederlandsk flåde på i alt 42 skibe ind i Femern Bælt og angreb de 17 krigsskibe, som Danmark havde liggende her.
- Resultatet blev et stort søslag. Det startede egentlig godt for danskerne, der fik gode skud ind mod modstanderne - men endte i et katastrofalt nederlag, hvor kun to af de 17 danske skibe slap væk uden enten at blive sænket eller erobret af fjenden.
- Delmenhorst er det sidste savnede skib fra slaget i Femern Bælt, der samtidig var det sidste søslag i ’Torstenssonfejden’ (1643-1645), hvor Christian 4. få måneder tidligere 'stod ved højen mast' og mistede sit højre øje.
- Fundet af "Delmenhorst" føjer sig til to tidligere fund. I 2012 fandt marinarkæologerne to andre velbevarede skibsvrag i Femern Bælt:
Det danske orlogsskib "Lindormen" og det nederlandske armerede handelsfartøj "Swarte Arent". Begge sank under slaget i 1644.
De to skibsvrag lå sensationelt velbevarede på 24 meters dybde midt ude i bæltet. Mange sjældne genstande blev bjærget: Kanoner og kugler, en skibskiste og kabyssens kogekar.
- ’Torstenssonfejden’ (1643-1645) var led i den langstrakte strid mellem den danske og svenske kongemagt.
Den dengang 67-årige Christian den 4. var blevet fanget i en tofrontskrig mod Sverige og Holland, efter vi havde skruet dramatisk op for tolden over for skibstrafikken i Øresund og på floden Elben.
Torstenssonfejden blev begyndelsen på enden af Danmarks tid som en europæisk stormagt. Efter sejren blev Sverige for alvor storebror i forholdet til Danmark, og Christian 4. kom aldrig igen til at udkæmpe en krig for Danmark. Slaget i Femern Bælt blev altså det sidste i hans lange regeringstid.
Fakta om Femern Bælt-tunnelen:
- Vikingeskibsmuseets arkæologiske undersøgelser i Femern Bælt finansieres af Femern Bælt-projektet.
- Femern Bælt-tunnelen bliver en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden i Tyskland.
- Femern Bælt-tunnelen bliver den længste sænketunnel i verden med dobbeltsporet motorvej med nødspor i hver retning og dobbeltsporet fuldt elektrificeret jernbane.
- Tunnelen forventes at åbne i 2029 med en jernbane bygget til 200 km/t og en motorvej bygget til 110 km/t. Det vil tage 7 minutter at køre igennem tunnelen i tog og 10 minutter i bil.
