Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
Hvad var baggrunden for den fejde, hvor Danmarkhistoriens mest berømte søslag blev udkæmpet. Først slaget på Kolberger Heide - og senere samme år Slaget i Femern Bælt - slaget med den danske flådes største tab nogensinde.
Arvestriden mellem Danmark og Sverige
Stridigheder mellem nabolande er velkendte, men i nogle tilfælde er de fjendtlige forhold så langvarige og intense, at rækken af krigshandlinger og fejder synes uden ende.
En sådan arvefjendestrid udspillede sig i 1500 til 1700-tallet mellem den danske og svenske kongemagt. Ikke færre end fem længerevarende krige og dertil talrige fejder og træfninger blev det til.
Torstenssonfejden fra 1643 til 1645
Torstenssonfejden fra 1643 til 1645 var netop en af disse mindre fejder. Torstenssonfejden var ikke en egentlig krig, da der aldrig kom en officiel krigserklæring fra Sverige.
Fejden er opkaldt efter den svenske feltherre, Lennart Torstensson, der stod i spidsen for fejdens første militære aktion.
I december 1643 angreb en svensk hær Jylland, og en anden hær trængte ind i Skåne. Den danske krigsmagt blev taget på sengen, da Christian 4. havde ignoreret advarsler fra sin gesandt i Stockholm, Peder Vibe, om det forestående angreb.
En lille fejde i en meget større krig
For at forstå baggrunden for Torstenssonfejden, skal den ses i et større europæisk perspektiv, hvor fejden er en del af den europæiske Trediveårskrig.
Den danske mæglingspolitik mellem de stridende parter i Trediveårskrigen gik på tværs af svenske interesser, og den svenske konges drøm om et endnu større Sverige, blev begrænset af Danmarks beliggenhed, som proppen i Østersøen.
Øresundtolden var en torn i øjet på Nederlandene
Desuden var det også lykkedes Christian 4. at skabe et anspændt forhold til Nederlandene i slutningen af 1630'erne ved at forhøje Øresundtolden og på den måde skade den vigtige Nederlandske handel i Østersøen.
Øresundstolden blev indført i 1420’erne af Erik af Pommern. Alle fartøjer, der sejlede gennem Øresund skulle betale 'transittold', og Øresundstolden fremskaffede betydelige indtægter til riget.
I slutningen af 1400-tallet begyndte kongemagten at opkræve særtold på tre udvalgte varer: kobber, vin og salt, oven i den almindelige transittold, og i 1548 blev toldopkrævningen øget til en ny type 'lastetold', hvor alle skibe, der sejlede gennem Øresund, skulle betale 1% af hele skibsladningens værdi.
Indtægterne fra Øresundstolden blev fordoblet på bare 6 år
Men det stoppede ikke der. Toldtaksten blev gennem årene gradvist øget, og under Christian 4. nåede taksten en hidtil uset størrelse.
Det årlige udbytte voksede fra 233.000 rigsdaler i 1635 til hele 499.000 rigsdaler i 1641.
Særligt Nederlandene og Sverige var utilfredse med denne udvikling, der gjorde Danmark til en magtfaktor, der kunne påvirke magtbalancen i hele Nordeuropa.
Afgørelsen faldt til søs
Utilfredsheden kulminerede i Torstenssonfejden, som Danmark tabte. Trods flere angreb til lands, faldt afgørelsen af fejden reelt til søs.
Den danske flåde med Christian 4. som admiral fordrev i maj 1644 en nederlandsk flåde i Listerdyb ved Jyllands vestkyst. Slaget på Kolberger Heide 1. juli samme år endte med en lille sejr til Danmark, men uden store svenske tab.
I oktober 1644 lykkedes det en nederlandsk flåde at trænge ind i Østersøen, og den forenede svensk-nederlandske flåde udslettede en stor dansk eskadre ved Slaget i Femern Bælt. Hermed var vejen banet for et svensk angreb på øerne, og fejden dermed tabt.
Fredsslutningerne blev kostbare
Fejden blev afsluttet med to fredsslutninger i 1645. Først en fredsslutning med Nederlandene i juni - kaldet Kristianopeltraktaten - og siden en fredsslutning med Sverige i august - kendt som Freden i Brömsebro.
Ved fredsslutningerne mistede Danmark dele af retten til at opkræve told og dermed også en del af de store indtægter fra Øresundstolden.
Netop begrænsningen af Danmarks mulighed for at opkræve told gjorde, at nederlaget i Torstenssonfejden blev så katastrofal for den danske kongemagt.
» Læs mere om Torstenssonfejden på danmarkshistorien.lex.dk ...