Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør

Tudse Hage: En af verdens bedst bevarede stenalderbopladser under vand 

En af de bedst bevarede undersøiske stenalderbopladser i verden ligger ved Tudse Hage ved udmundingen af Skælskør Fjord på Vestsjælland.

Bopladsen er mere end 7.000 år gammel og stammer fra ældre stenalder.

Området ved Tudse Hage rummer usædvanligt velbevarede og sjældne oldsager, men efter at have ligget trygt bevaret under metertykke lag af sand og dynd, truer erosion nu med at skylle alle spor væk.

Stenalder-Atlantis i fare for at forsvinde i havet for altid

Vikingeskibsmuseet kortlægger sammen med forskere fra Nationalmuseet området ved Tudse Hage og samtidig undersøge bevaringsforholdene omkring den 7.000 år gamle, undersøiske stenalderboplads fra Ertebøllekulturen.

De seneste undersøgelser har været finansieret af Slots- og Kulturstyrelsens pulje for dyrknings- og erosionstruede lokaliteter, da kraftig erosion truer med at ødelægge bopladsens uvurderlige kulturarv.

Hidtil har ålegræsset beskyttet pladsen med sit tætte sammenfiltrede rodnet, men græsset forsvinder både her og mange andre steder i disse år. Samtidigt er erosionen øget på grund af forandringer i vejr og havforhold. Derfor undersøges dele af pladsen, og andre dele dækkes med sandsække.

7.000 år gamle blade er stadig friske og grønne 

De sjældne fund fra området omfatter unikke genstande som redskaber af tak og knogler, rester af stammebåde, paddelårer og ikke mindst sjældne fund af velbevarede fiskeredskaber, som for eksempel en helt intakt åleruse, der i dag ligger nænsomt beskyttet under et lag af sandsække:

”Havet omkring Danmark gemmer på nogle af de bedst bevarede stenalderbopladser i verden. Men ved Tudse Hage er bevaringsforholdene særligt gode. Vi har blandt andet fundet omhyggeligt snoet, tynd snor. Og tæt ved snoren fandt vi grønne blade, der var ligeså grønne, som blade på træerne i det spæde danske forår på trods af, at de blev hugget fra træerne for 7.000 år siden,” fortæller museumsinspektør Morten Johansen, der er teamleder for marinarkæologiske undersøgelser på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Spor af stenalderens teknologiske udvikling

Tudse Hage er ikke en nyopdagelse. Allerede i 1950'erne blev lokaliteten opdaget af en fritidsdykker, og siden har området været genstand for talrige udgravninger og undersøgelser.

Arkæologerne forventer i år at finde endnu flere spor af stenalderens dagligliv og måske få svar på, hvordan udviklingen af specialiseret fiske- og fangstteknologi ændrede menneskers liv for 7000 år siden:

”Undersøiske stenalderbopladser giver os helt nyt kendskab til, hvordan mennesker levede for 7-9.000 år siden. Her kan vi få indblik i den teknologiske udvikling og finde svar på store spørgsmål om, hvornår vi mennesker begyndte at lave både og benytte fiskeredskaber – en udvikling, der for alvor ændrede menneskers muligheder for at skaffe føde og skabe forbindelser på tværs af det stigende hav,” fortæller Morten Johansen.

Bopladsen ligger på to meters vand

Bopladsen ved Tudse Hage findes blot 50 meter fra kysten på 2-3,5 meters dybde og dækker et område på ca. 250 x 250 meter.
Bevaringsforholdene ved Tudse Hage har indtil nu været så optimale, at netop genstande af organisk materiale, der normalt ville være rådnet på land, er næsten intakte. Redskaber, råmaterialer og fortidsmenneskers personlige udstyr, der har ligget i ældgammelt dynd, fortæller om en verden, der blev begravet under vand efter istiden, hvor havet steg markant.

Kampen mod erosionen 

Sporene er dog ved at blive visket ud, for erosionen ved Tudse Hage har været markant i de seneste år. Dele af bopladsen er blevet blotlagt af bølgernes kræfter, og marinarkæologerne har dokumenteret et så omfattende sedimenttab, at det skrøbelige bopladsmateriale er truet, forklarer Morten Johansen:

”Det er ikke længere blot en teoretisk risiko; erosionen er allerede i fuld gang. I 2023 dokumenterede vi ændringer i sedimentationen, og vi fandt flere fremeroderede genstande liggende frit på havbunden, blandt andet store, intakte kronhjortegevirer og et halvt hundekranie. Det fortæller os, at bopladslaget er under hurtig nedbrydning.”

Målet med undersøgelserne er derfor ikke blot at dokumentere selve bopladsen, men også at forstå, hvordan ændringer i strømforhold og erosion påvirker bevaringen af de enestående kulturlevn:

”Hver gang storme rammer området, løsnes endnu mere af det skjulte lag, og med det følger vores mulighed for at lære om fortidens teknologi, jagtmetoder og dagligliv,” understreger Morten Johansen.

Museerne samarbejder fortsat med fritidsdykkere om at holde øje med stenalderpladsen, og det er blandt andet på baggrund af deres tilbagevendende observationer, at arkæologerne ved, at der jævnligt blotlægges oldtidsfund i området.