Stenalderboplads i Storstrømmen

Sjældent fund af undersøisk boplads fra ældre stenalder

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde har på 5 meter vand i Storstrømmen fundet en 8.000 år gammel boplads fra den ældre stenalder med store forekomster af sjældent fundne genstande og med helt exceptionelle bevaringsforhold.

8.000-årige hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går

Den ny fundne stenalderboplads, der er dateret til 6.000 f.Kr., blev lokaliseret i juni måned, i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser i tracéet til den nye sejlrende til Orehoved Havn ud for Falsters nordkyst, og i løbet af september gennemføres den endelige arkæologiske undersøgelse.

”Ved forundersøgelsen, blev det hurtigt klart, at vi her står med et meget vigtigt fund”, fortæller Museumsinspektør og marinarkæolog Morten Johansen fra Vikingeskibsmuseet.  ”Bevaringsforholdene under vandet er så gode, at vi finder rester fra stenalderfolkets dagligliv, som ellers sjældent er bevaret. Det er næsten uvirkeligt at stå med 8.000 år gammelt forarbejdet træ, dyreknogler med spor efter stenalderhåndværkerens arbejde og hasselnøddeskaller, der ser ud, som om, de var knækket i går.”

Bopladsen ligger i dag på 5 meter vand. Da bopladsen var beboet, lå havniveauet lang lavere end i dag. Istiden var tæt på sin afslutning, men meget havvand var stadig bundet i enorme mængder is langt mod nord.  Omkring 6.000 f.Kr. smeltede isen så hurtigt, at havniveauet steg kraftigt. Den kystnære boplads blev oversvømmet og efterhånden dækket af et beskyttende lag af dynd - det arkæologerne kalder gytje - et fedtet lagt af organiske materiale, der har aflejret sig over bopladsen og den tidligere kyst og hermed indkapslet rester af fortidens måltider, redskaber, våben - og mennesker i et iltfattigt miljø, der har bevaret de ellers forgængelige spor gennem 8.000 år.

Uddrag fra arkæologernes dagligdag

”Hold-nu- op! Hold-nu-op!” Råbet afbryder den daglige opdatering fra projektleder Morten Johansen. ”Den er jo kæmpe stor”, gjalder det ned i telefonen. Råbet går tydeligt igennem, selvom telefondækningen fra marinarkæologernes arbejdsflåde ud for kysten i Storstrømmen får det til at knase og suse.”Det er en ravklump på størrelse med et hønseæg - den er lige kommet op -  og den er forarbejdet med tydelige indridsninger og et boret hul, jeg kan ikke tale mere nu - jeg sender billeder!”

Baggrund:

Anledningen til de marinarkæologiske undersøgelser er byggeriet af den nye Storstrømsbro, en 4 km lang bro, der skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø, og som skal erstatte den gamle bro fra 1937. Den nye bro kommer til at krydse et område, hvor der tidligere er gjort opsigtsvækkende fund, og derfor er der helt rutinemæssigt igangsat omfattende Marinarkæologiske undersøgelser i det berørte område.

• Den submarine stenalderboplads kan dateres til Villingebækfasen i Ældre Stenalders Kongemoseperiode, ca. 6000 f.Kr.
• Bopladsen har store forekomster af sjældne stenaldergenstande.
• Bopladsen har, på en del af lokaliteten, været beskyttet af et yngre gytjelag og som inkluderer en kystzone med gode bevaringsforhold for genstande og anlæg af organisk materiale og som dermed giver mulighed for at supplere den fragmentariske viden om periodens kystbosættelse.
• Vejdirektoratet anlægger den nye Storstrømsbro, der bliver Danmarks 3. største bro. Broen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbaneforbindelsen mellem København og Tyskland. Denne forbindelse vil i de kommende år blive styrket med etableringen af den nye bane København-Ringsted og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen.
• Prisen for det samlede Storstrømsprojekt er budgetteret til 4,2 mia. kr.