3000 års bosættelse i Storstrømmen

3000 års bosættelseshistorie ligger gemt under havet

Havoverfladen vil stige - både ude i den store verden og her i de indre, danske farvande. Hvor meget er endnu usikkert, men forventningen er, at havet omkring Danmark vil stige mellem 0,2 og 1,4 meter i løbet af dette århundrede.

Havstigninger medfører forandringer for de mennesker, der lever tæt på kysten. Det gælder i dag, som det gjorde for stenaldermenneskene, da den seneste istid sluttede, og store mængder is smeltede og medførte dramatiske havstigninger.

Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejder i disse uger fra en dykkerflåde, der ligger forankret nær Falsters nordkyst ud for Orehoved Havn. Herfra undersøger de på 3. uge en 6-7.000 år gammel stenalder boplads på havbunden og finder i tusindvis af velbevarede genstande af både flint, træ, knogle og gevir.

Bopladsen ligger på 90 cm lavt vand, blot 200 meter fra kysten ved Orehoved på Falster. Den blev fundet ved en marinarkæologisk forundersøgelse i 2015, foranlediget af etableringen at et nyt elkabel fra Falster til Sjælland. Det stod hurtigt klart, at store dele af bopladsen ville blive ødelagt, når grøften til kablet skulle graves, og derfor gennemfører marinarkæologerne undersøgelsen af den fundrige boplads.

Fundene stammer fra den sidste del af jægerstenalderen, den periode der kaldes Ertebøllekultur. Fangst og fiskeri var en vigtig del af stenalderjægernes hverdag, og bopladserne lå ofte ved kyster og bredder.
For 6-7.000 år siden stod vandstanden langt lavere end i dag, og Ertebøllekulturens kystnære bopladser er i mellemtiden blevet oversvømmet og dækket af beskyttende aflejringer i vandet. De helt særlige iltfattige forhold under vand giver gode bevaringsforhold for redskaber lavet af forgængeligt, organisk materiale. Derfor er det muligt at finde mange velbevarede oldsager af f.eks. træ, som kun sjældent er bevaret på land.

Bevaringsforholdene på bopladsen er så ekstremt gode, at arkæologerne har fundet rester af stammebåde, redskaber af ben og tak og en utrolig mængde knogler fra de dyr, stenalderjægerne har nedlagt og spist. Menuen stod på blandt andet kronhjort, rådyr, vildsvin og fisk. På lidt dybere vand, ud for bopladsen, har stenalderfolket etableret et system af faststående fiskegærder - i stil med nutidens bundgarn - og arkæologerne finder i hundredevis af de hasselstager, som fiskegærdene var lavet af.
Desuden ligger der i tusindvis af stykker bearbejdet flint spredt over hele bopladsområdet

Klimatilpasning gennem 3000 år

Gennem de seneste år er der gjort flere fund af stenalderbopladser i samme område, men på dybere vand. Og netop set i den sammenhæng, bliver dette fund ganske særligt.
 ’Gåbense bopladsen’, der er 9.500 år gammel, blev udgravet på 12 meter vand. Og sidste år trak den 8.000 år gamle boplads i Orehoved Sejlrende, store overskrifter for de talrige sjældne genstande fundet på 4-6 meters dybde. Den nyfundne boplads ved Orenæs ud for Lymose Skov ligger på ganske lavt vand og er ’bare’ 6-7.000 år gammel.

De marinarkæologiske undersøgelser gør det muligt at følge en fortidig befolkningsgruppes udvikling og tilpasning til havstigninger og klimaforandringer. Sammen fortæller fundene fra bopladserne historien om de mennesker, der har levet i netop dette område gennem ca. 3000 år. Hvordan de har flyttet deres bosættelser højere og højere op i terrænet efterhånden, som vandet steg og oversvømmede bopladserne, der lå tæt ved kysten. Hvordan redskaberne ændrede sig helt lokalt i takt med ændringerne i det omgivende landskab, der gik fra at være præget af søer og åer med ferskvand, over et fjordlandskab med brakvand til at ligne den nuværende Storstrøm med strømmende saltvand.